22/09-11
-
Pressemeddelelse
"Flot" markedsføring fra Matas
Tre Matas-butikker udleverer nu receptmedicin i forseglede poser fra Uldum Apotek. Formanden for Danmarks Apotekerforening tvivler på behovet
"Vi kender jo i forvejen til medicinudlevering i brugser og andre butikker. Det ser man typisk i små byer, hvor man gerne vil sikre, at borgerne ikke skal langt væk for at få medicin. Jeg har svært ved at se et behov i større byer, hvor der er en del apoteker i forvejen. Vi anbefaler stadig, at man køber medicin på et apotek, hvor der er faguddannet personale. Sådan bør det også være fremover," siger Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening.
- "Det er forståeligt, at Matas gerne vil skabe et billede af en banebrydende nyhed. Deres interesse er at få flere kunder i butikken. Hvis vi skærer alle flosklerne væk, så er der tale om et apotek, der udleverer receptmedicin gennem detailhandelen. Det har man hele tiden kunnet, og der er rigtig mange udleveringssteder rundt om i landet hos købmænd og andre lokale. Med en lovændring kan apoteket nu gøre det over hele landet og ikke kun i nærområdet. Matas forsøger at få det til at se ud som om, de nu sælger receptpligtig medicin. Det er ren markedsføring, men heller ikke andet," siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.
For yderligere kontakt:
Kommunikationsdirektør Erik Harr, Danmarks Apotekerforening, telefon 26 77 70 04.
Relevant information
http://www.apotekerforeningen.dk/