Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-11   -   Pressemeddelelse

Brugerbetaling vil give bagslag

Brugerbetaling på rehabilitering af KOL-patienter kan meget nemt give den modsatte effekt end ønsket - færre patienter får optimal behandling, hvilket giver større udgifter til alvorligt syge

Danmarks Lungeforening advarer mod brugen af brugerbetaling på den dokumenterede lungerehabilitering, som er helt afgørende for mange lungepatienters livskvalitet og funktionsniveau samt deres evne til at drage omsorg for sig selv og sygdommen. I overensstemmelse med KLs nyeste udspil bakker Danmarks Lungeforening op om, at egenomsorgen er en væsentlig faktor, men det gælder for både ressourcestærke og -svage.

- Hvis kommunerne gerne vil spare penge, skal de bruge de erfaringer, vi har opnået over de sidste 20 år. Her er der evidens for, at KOL-patienter har brug for en multidisciplinær rehabilitering, og ikke mindst at rehabiliteringen skal være en specifik lungerehabilitering, siger Danmarks Lungeforenings direktør Anne Brandt.

Hvis lungepatienter vælger rehabiliteringen fra på grund af brugerbetaling, er der stor risiko for, at flere patienter sidder tilbage med en ringe indsigt i deres sygdom, hvilket meget nemt resulterer i flere alvorligt syge, flere indlæggelser og dårligere livskvalitet. Kommunerne lovede at tage godt hånd om denne opgave i forbindelse med kommunalreformen, så det er skuffende at se deres udspil, også fordi en række kommuner faktisk arbejder seriøst og godt med dette i dag.

Danmarks Lungeforening ser et meget stort potentiale i et større og stærkere samarbejde på tværs af sundhedsvæsen, patientforeninger og frivillige organisationer. Et nyt og visionært samarbejde om at fastholde en god egenomsorg efter et rehabiliteringsforløb er et oplagt sted at starte - det kunne både være omkring vedligeholdende træning, erfaringsudvikling og netværk med ligesindede.

- Vi skal alle bidrage til en optimal brug af samfundets ressourcer. Erfaringerne viser, at mange holder bedre fast i deres viden om egen livssituation, når de er sammen med andre i samme båd. Lad os da udnytte, at rehabiliteringen giver mennesker med en kronisk sygdom en vigtig viden om egen situation, som vi i lokale, frivillige netværk kan fastholde dem i, siger direktør for Danmarks Lungeforening Anne Brandt.

Kontakt og yderligere information:
Johannes Flensted-Jensen, formand i Danmarks Lungeforening, tlf. 20 84 03 52
Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening, tlf. 22 56 30 92.

......

Om Danmarks Lungeforening
Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende organisation og patientforening, der arbejder for den vigtige lungesag. Vi støtter forskning i lungesygdomme, vi rådgiver om, hvordan man lever med en kronisk lungesygdom og holder aktiviteter for medlemmer og andre interesserede i vores lokalforeninger og netværk. Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere har sundere lunger - livet igennem.

Relevant information

http://www.lunge.dk


Pressekontakt


Firma

Danmarks Lungeforening
Strandboulevarden 47B
2100 København Ø, Danmark

  +45 22 56 65 15
  +45 22 56 65 15

http://www.lunge.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Lungeforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater