Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/01-12   -   Pressemeddelelse

Aktionærforening samler Vestas-aktionærer

Flere 700 Vestas-aktionærer har indtil videre registreret sig hos Dansk Aktionærforening, og foreningen opfordrer de resterende aktieejere til at følge trop.

På kort tid har flere end 700 Vestas-aktionærer registreret sig på Dansk Aktionærforenings hjemmeside, og foreningen opfordrer alle ejere af aktier fra vindmølleproducenten til at gøre sig synlige.

"I Danmark er det næsten umuligt for de små aktionærer i et selskab at finde hinanden, fordi aktiebøgerne er lukkede. Men i en situation som denne er der et stort behov for at kunne dele information, afsøge holdninger og afstemme forventninger. Derfor vil vi nu indsamle kontaktinformationer på så mange aktionærer som muligt i et forsøg på at skabe et forum for selskabets ejere, der er uafhængigt af selskabets ledelse," siger Charlotte Lindholm, direktør for Dansk Aktionærforening.

Foreningen ønsker at bidrage til, at Vestas-aktionærerne bliver så godt klædt på som muligt til at kunne stille de nødvendige kritiske spørgsmål på generalforsamlingen i Vestas i slutningen af marts.

"Vi vil meget gerne vide, hvad det er, aktionærerne tænker, oplever og efterlyser - om det er fysiske møder, ekstra nyhedsbreve, et digitalt netværk eller noget helt andet, som investorerne har behov for," siger Charlotte Lindholm.

Over 167.000 aktionærer

Vestas er en af Danmarks absolutte folkeaktier med 166.991 navnenoterede aktionærer. Der er kun to store aktieejere, nemlig BlackRock og Capital Research and Management Company, der hver ejer lidt flere end fem procent af aktierne.

Det er ikke første gang, at Dansk Aktionærforening samler aktionærer. Tidligere har foreningen også hjulpet bl.a. Danisco-aktionærer i forbindelse med Duponts bud på selskabet og Amagerbank-aktionærerne i forbindelse med bankens dødskamp og kollaps.

Det er ikke nødvendigt at være medlem af Dansk Aktionærforening for at lade sig registrere på foreningens hjemmeside shareholders.dk.

Relevant information

http://www.shareholders.dk/


Pressekontakt


Firma

Dansk Aktionærforening
Amagertorv 9, 3. sal Postboks 1140
1010 København K, Danmark

  51 50 92 12
  51 50 92 12

http://www.shareholders.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Aktionærforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater