Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-12   -   Pressemeddelelse

Årets førerhundehvalpe er igen klar til at lede dig igennem et nyt år

12. november 2012: Nu udsendes Dansk Blindesamfunds populære førerhundekalender, med motiver af de sødeste førerhundehvalpe i smukke omgivelser.

For 4. år i træk udsender Dansk Blindesamfund den flotte kalender med førerhundehvalpe, der leger i naturen og med hinanden.

Hvalpene, som pryder motiverne i kalenderen, er alle nøje udvalgt på grund af deres rolige temperament og deres nysgerrighed. I hvalpenes første leveår bor de hos en almindelig familie, en såkaldt foderværtsfamilie. Her lærer de hverdagen at kende, bliver tryg ved børn, andre husdyr, lyde og offentlige transportmidler. Undervejs lærer hvalpene så småt at beherske de kommandoer, personer med et synshandicap bruger, når de færdes med deres førerhund. Når det første år er gået, kommer hvalpene videre til en førerhundeinstruktør for yderligere træning og for at finde dens nye synshandicappede bruger.

Kalender 2013: juli"Førerhunden er et helt uundværligt hjælpemiddel for mange personer med et alvorligt synshandicap, og samtidig er førerhunden en vigtig del af familien" udtaler Tanja Vegeberg Andersen, der er forretningsudvalgsmedlem hos Dansk Blindesamfund.

I dag findes der omkring 250 førerhunde i Danmark. Alle er nøje udvalgt til brugeren. "Det er nemlig uhyre vigtigt, at bruger og hund passer godt sammen i temperament og sind, for at samarbejdet er optimalt" fortæller Tanja Vegeberg Andersen, som selv har førerhunden Drage.

Førerhundekalenderen for 2013 udsendes i ugerne 45 og 46 til omkring 900.000 husstande i hele landet.

Det er også muligt at bestille kalenderen via Dansk Blindesamfunds hjemmeside: blind.dk/kalender

Alle bidrag fra kalenderen går ubeskåret til aktiviteter for de mere end 25.000 danskere, der lever med et alvorligt synshandicap. Dansk Blindesamfund støtter bl.a. forskning i øjensygdomme, yder hjælp i dagligdagen og afholder kurser for nyblinde, hvor de lærer at tackle deres nye livssituation.
Kontakt

For yderligere oplysninger, high res foto af kalenderen m.m.:

FU-medlem: Tanja Vegeberg Andersen, telefon 23 40 92 04, mail Tanja.Vegeberg.Andersen(at)blind.dk

Fundraisingsekretær: Bettina Poulsgærd, telefon 38 14 88 07, mail Bettina.Poulsgaerd(at)blind.dk

Relevant information

http://www.dkblind.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Blindesamfund
Thoravej 35
2400 København NV, Danmark

  23 40 92 00
  23 40 92 00

http://www.dkblind.dk

Modtag nyheder fra Dansk Blindesamfund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater