26/05-09
-
Pressemeddelelse
Europæiske designtalenter i Dansk Design Center
Udstillingen "Prix Émile Herm ès" viser finalisterne i den storstilede europæiske designkonkurrence, som det internationale modehus Herm ès har lanceret for første gang. Prix Émile Herm ès vises fra den 30. maj og frem til den 6. september 2009 i Dansk Design Center.
Konkurrencen har til formål at opdage og støtte nye talenter på den europæiske designscene, og alle
finaleprodukterne er udarbejdet indenfor temaet "everyday lightness" - design til rejsen og hjemmet.
Prix Émile Herm ès fortsætter den innovative tradition, som blev startet af Émile Herm ès, der ledede Herm ès fra 1921 til 1951. Èmile Herm ès var en sand pioner i forhold til at opdage nye talenter og realisere kreative visioner med udgangspunkt i produkters funktionalitet. Han bragte innovationer med fra sine mange rejser og fandt nye måder at bruge dem på. Blandt andet var han den første til at bruge lynlåse i design af tasker. Indtil da blev lynlåse kun brugt til lukning af bilkalecher.
"Vi er glade for at kunne præsentere udstillingen Prix Émile Herm ès og dermed støtte op omkring nye designtalenter. Konkurrencen er et innovativt tiltag fra virksomheden Herm ès, der er kendt for at udvide sine normale forretningsområder og som til stadighed udvikler nye produktkategorier indenfor Herm ès-universet", siger Christian Scherfig, adm direktør i Dansk Design Center. Christian Scherfig sad i komitéen som repræsenterede Benelux, Sverige og Danmark og var dermed med til at indstille finaleprodukterne.
Konkurrencens otte komitéer har valgt mellem 700 konkurrenceforslag, som designstuderende og kandidater i 14 europæiske lande har indsendt. Ud af disse er 21 finalister udvalgt. I finalejuryen sad blandt andet den italienske designer Enzo Mari samt Herm ès´ to kreative ledere Pascale Mussard og Pierre-Alexis Dumas.
Huset Herm ès er et af verdens førende modehuse og har siden 1838 udviklet sig fra at producere sadler til i dag at være kendt for sine eksklusive parfumer, tøj, tasker og accessories. Herm ès i Danmark er ejet af Birger Christensen og har ligget i København siden 1994
---
Fredag den 29. maj 2009 kl 15.00-18.00 holdes åbningen for udstillingen Prix Émile Herm ès i Dansk Design Center. Pressen er meget velkommen og senere adgang/rundvisning kan også finde sted. For nærmere information om åbningen og for tilmelding kontakt Sidsel Forchhammer.
Relevant information
http://ddc.dk
Firma
Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27
DK 1553 København V,
Danmark
33 69 33 09
http://ddc.dk/