18/08-10
-
Pressemeddelelse
Boost innovationen med design thinking
Den internationale designelite samles i Dansk Design Center den 10. september kl. 10.00-16.00 til den årlige, internationale konference. I år stilles der skarpt på tidens hotteste innovationsmetode, Design Thinking, som er udråbt til at være morgendagens svar på nutidens forretningsmæssige udfordringer.
Download program for Den Internationale Konference på: www.ddc.dk/design-thinking-whats-the-fuss
Den internationalt, anerkendte designkritiker fra Herald Tribune, Alice Rawthorn, åbner konferencen med en introduktion til den nye designtendens, ligesom hun er facilitator på hele konferencen. Designkometen Tom Lockwood, President for The Design Management Institute, fortæller om relevansen af at implementere design thinking i virksomheder ligesom, der er rig mulighed for at høre andre internationale designeksperter, der tilsammen har været med til at sætte nye standarder for, hvordan designkompetencen anskues og bruges i det 21. århundrede. Alle er de i berøring med design thinking og har oplevet en forretningsmæssig fordel ved at benytte den nye design- og forretningsstrategi.
"Design thinking er en holistisk, forretningsmæssig tilgang, som indebærer, at der tænkes design ind i alle led og niveauer af en virksomhed. Danske virksomhedsledere kan lære meget af denne nye designtendens, fordi den netop overordnet handler om at implementere design som en naturlig del af den samlede forretningsstrategi. Det er kun med en sådan tankegang og forretningsstrategi, at danske virksomheder og Danmark i det hele taget kan klare sig på det globale marked og stadig være med til at sætte dagsordenen, når det kommer til design", siger Merete Brunander, Design- og Innovationsdirektør i Dansk Design Center.
En række store virksomheder har for længst set fordelene ved denne forretningsstrategi og har taget principperne bag design thinking til sig. Det drejer sig bl.a. om store, internationale virksomheder som T - Mobile, German telecommunications company og American Red Cross, der benytter forrretningsstrategien med det formål at skabe en bedre bundlinie.
Konferencen holdes i samarbejde med Dansk Erhverv.
Relevant information
http://www.ddc.dk/
Firma
Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27
DK 1553 København V,
Danmark
33 69 33 09
http://ddc.dk/