Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/02-09   -   Pressemeddelelse

Salg af musikfiler på nettet eksploderet

E-HANDEL: Dansk e-handelsanalyse har netop offentliggjort nøgletallene for 4. kvartal 2008, som viser, at salg/downloading af musikfiler er fordoblet på ét år.
Julehandlen på nettet overgik tilmed alle forventninger ved for første gang nogensinde at runde 10 mio. online betalingstransaktioner i ét kvartal. En positiv og glædelig overraskelse i en tid, hvor medierne fokuserer på konkurs og økonomisk afmatning, udtaler e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Blandt online produkterne er køb af musikfiler fordoblet på ét år til 44 % fra 22 % i 4. kvartal 2007. "Årsagen til denne kolossale fremgang hænger formentlig sammen med et øget udbud af produkter som iPods, MP3 afspillere og lign., samt den teknologiske udvikling på bl.a. mobilmarkedet, der betyder, at en langt større andel af danskerne efterspørger denne varekategori", udtaler e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Fald i salg af PC-hardware/tv/elektronik
PC-hardware/tv/elektronik udgjorde 14 % i 4. kvartal 2007, og var den næst mest sælgende kategori efter beklædning. Nu er andelen nede på 9 %. "Faldet kan nok tilskrives den generelle økonomiske afmatning, som muligvis gør forbrugerne tilbageholdende overfor denne type varer", siger e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Film-/biografbilletter udgør en ¼ af serviceprodukterne
Film-/biografbilletter er rykket op på en klar førsteplads blandt serviceprodukterne med 26 % (17 % i 4. kvartal 2007).
Flybilletter er stadig den næstbedste sælgende kategori med 20 % (18 % i 4. kvartal 2007).
Mobiloptankning er nede på 15 % efter at have været den største kategori i samme kvartal sidste år med 19 %.

Julehandlen på nettet overgik alle forventninger
"Vi offentliggjorde i november sidste år en prognose for julesalget på nettet, med en forventning om 10 % flere online transaktioner i 4. kvartal 2008 sammenholdt med året før. Det forventede antal betalingstransaktioner på nettet var ca. 9,8 mio.," fortæller e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen og fortsætter:

"Men julehandlen overgik alle forventninger ved for første gang nogensinde at runde 10 mio. kortbetalinger i ét kvartal - altså en stigning på 16,6 %. Forbrugerne synes dermed ikke at være synderligt påvirket af den finansielle krise - måske snarere tværtimod".

4. kvartal 2007 blev i år overgået med ikke mindre end 1.481.232 online transaktioner.

"Der er altså stadig ikke kommet nye nethandlende til, men de, der e-handler, gør det oftere - formentlig grundet julehandlen," mener e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Det købte danskerne mest af i 4. kvartal 2008 (fordelt på produktkategorier)

# Fysiske produkter: Beklædning er stadig den bedst sælgende kategori, og udgør 24 % i 4. kvartal 2008. I 4. kvartal 2007 udgjorde beklædning 21 %.

# Serviceprodukter: Film-/biografbilletter indtager pladsen som den største kategori med en andel på 26 %. I 4. kvartal 2007 lå kategorien på en 3. plads med 17 %.

# Online produkter: Køb af musikfiler er fordoblet til 44 % fra 22 % i 4. kvartal 2007.

Produktkategorierne er yderligere beskrevet på side 24 i analysen.

Hele rapporten for 4. kvartal 2008 kan downloades på www.e-handelsanalyse.dk.

Bagom analysen
Det er e-handelsfonden, der har taget initiativet til Dansk e-handelsanalyse med Post Danmark, PBS og Kelkoo som partnere. Konceptet bag analysen er udviklet i samarbejde med Gilling Communication & Consulting, som også har ansvar for at gennemføre analysen.

e-handelsfonden, en non-profit fond, varetager e-mærket som er den danske mærkningsordning for netbutikker - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

Følgende organisationer står bag e-handelsfonden: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.ehandelsanalyse.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk E-handelsanalyse
Børsen
1217 København K, Danmark

  72 25 56 67
  20 96 56 67

http://www.fdih.net

Modtag nyheder fra Dansk E-handelsanalyse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater