08/09-09
-
Pressemeddelelse
DE: Sænk tinglysningsafgiften
Indførelsen af det digitale tinglysningssystem i dag betyder, at staten sparer en formue. Denne besparelse kommer imidlertid ikke forbrugerne til gode. De skal fortsat betale akkurat det samme i tinglysningsafgift - og det er ikke rimeligt, mener DE's formand.
1.400 kr. plus 0,6 pct. af købesummen eller den offentlige vurdering - alt efter hvilket af beløbene der er højest. Det er, hvad forbrugere i årevis har måttet betale i afgift, når de skulle have tinglyst deres skøde. Og selvom den digitale tinglysning medfører massive besparelser for staten, er afgiftsreglerne uændrede.
Det undrer DE's formand, Steen Winther-Petersen, sig over: "Regeringens talrige udmeldinger om at skabe ikke bare bedre, men også billigere bolighandler, vil i mine ører klinge hult, hvis ikke de massive besparelser meget hurtigt kommer forbruger-ne til gode," siger han.
I forbindelse med betænkningen om digital tinglysning har Deloitte Consulting A/S analyseret, hvor meget staten kan spare ved at indføre det digitale system - nemlig godt 83 mio. kr. pr. år i 2005-priser. Og i Domstolsstyrelsens kommunikations-materiale fra 2009 anslås besparelsen for staten at være cirka 100 mio. kr. årligt.
Så selvom Domstolsstyrelsen regner med, at digitaliseringen i løbet af de første 10 år kommer til at kræve investeringer på et sted mellem 200 og 270 mio. kr., kan staten forvente et overskud efter få år - og dermed er vejen banet for, at den digi-tale tinglysning enten bliver en pengemaskine eller giver staten mulighed for at lette forbrugernes afgiftsbyrder.
"Det ville være et skub i den rigtige retning, hvis staten, når den digitaliserede ting-lysning begynder at give overskud, lader en del af sine besparelser komme forbru-gerne til gode. Det gælder jo om at gøre det billigere for forbrugerne at handle bo-lig, sådan som Økonomi- og Erhvervsministeriets program for bedre og billigere bolighandel har lagt op til. Jeg tager det som givet, at det her ikke skal blive en ny nummerpladesag," understreger Steen Winther-Petersen.
Dermed drager formanden en parallel til, at Skat for nylig blev kritiseret i medierne, fordi forbrugerne afkræves 1.180 kr. for et nyt sæt nummerplader, selvom det kun koster 160 kr. at producere og udlevere pladerne.
Fakta:
Sådan sparer staten millioner
At digitaliseringen gør tinglysningen væsentligt billigere for det offentlige, skyldes dels effektivisering og dels centralisering:
· Det forventes, at cirka 70 pct. af alle tinglysningsekspeditioner fremover vil bli-ve prøvet af en maskine (den såkaldte e-TL). De resterende cirka 30 pct. vil blive prøvet manuelt af tinglysningsmedarbejdere i Hobro. Det svarer til en be-sparelse på godt 245 fuldtidsmedarbejdere.
· Der vil fremover kun være én Tinglysningsret, nemlig den i Hobro, hvor der er ansat cirka 120 medarbejdere til at foretage de manuelle prøvelser. Til sam-menligning har der hidtil været 82 retskredse med ansat tinglysningspersonale. Stordriftsfordelene ved centraliseringen vurderes at frigøre yderligere 21-22 fuldtidsmedarbejdere.
Bedre og billigere bolighandel
Digital tinglysning er nr. 7 af regeringens i alt 12 forslag i idékataloget "Bedre og billigere bolighandel".
I idékataloget står bl.a.: "Initiativet vil fremme borgernes og virksomhedernes mu-ligheder for at anvende digital kommunikation og vil give en billigere, bedre og mere effektiv tinglysning." Digitaliseringen vil - står der - gøre en række papirgange overflødige, at der i fremtiden formentlig kun vil være ét elektronisk dokument, og at det næppe vil være nødvendigt, at borgerne først skal til kommunen og bagefter på Tinglysningskontoret for at få tinglyst et skøde. "De færre papirer og forret-ningsgange vil gøre det nemmere og billigere for borgerne," lover kataloget.
Kilder: www.domstol.dk, www.folketinget.dk, www.oem.dk
Relevant information
http://www.de.dk
Firma
Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København S,
Danmark
33 36 10 48
http://www.de.dk