Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/01-10   -   Pressemeddelelse

Boligmarkedet vil stabilisere sig i det nye år

Ejendomsmæglerne forventer, at priserne vil stabilisere sig i første kvartal 2010. På længere sigt er ejendomsmæglernes forventninger, at priserne vil begynde at stige i det kommende år. Således forventer otte ud af ti mæglere uændrede eller højere priser for enfamilieshuse. Det viser en ny tendensundersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).

Ejendomsmæglerne forventer at boligpriserne vil stabilisere sig i det kommende kvartal, uanset hvor i landet man befinder sig. 62 pct. af landets ejendomsmæglere forudser, at priserne på enfamiliehuse fortsat vil forblive uændrede, mens 10 pct. forudser, at pri-serne vil stige i 1. kvartal. Fire ud af ti ejendomsmæglere forventer, at enfamiliehuse vil stige i pris inden for det kommende år. I Region Hovedstaden forventer knap syv ud af ti mæglere højere priser.

"Priserne på boligmarkedet har for alvor sat sig i det meste af landet. Det er den melding vi får, fra mæglere over det meste af landet. Der er selvfølgelig fortsat regionale og lokale områder, hvor priserne ifølge enkelte mæglere fortsat vil falde lidt, men overord-net set er forventningen, at det vil rette sig op hen over foråret. Det som jeg fæster blikket på er, at en stor del af vores medlemmer forventer højere priser i løbet af det kommende år," siger DE's formand, Steen Winther-Petersen.

På markedet for ejerlejligheder er situationen den samme. Ejendomsmæglernes opti-misme er voksende, fordi forventningen om et stabilt ejerlejlighedsmarked med prisstig-ninger i vente ligger lige for. For ejerlejligheder har 86 pct. af mæglerne en forventning om, at priserne enten forholder sig uændret eller stiger inden for det kommende år. For-ventningerne for det kommende kvartal er mere moderate med 83 pct., der forventer uændrede eller højere priser

"Det er efterhånden gået op for de fleste danskere, at priserne på boligmarkedet har oplevet et konjunkturfald igennem det sidste år. Det har været en proces som både har været markedsbetinget, men også en mental rutsjetur hos mange boligsælgere. Nu er forventningerne, at markedet inden for det kommende år igen vil opleve højere priser, hvilket betyder, at mange boligkøbere mentalt skal til at forberede sig på nye tider," siger Steen Winther-Petersen.

Ejendomsmæglernes forventning til sommerhusmarkedet er også præget af positive takter. Knap halvdelen af de adspurgte mæglere forventer uændrede priser inden for det kommende år, mens antallet af mæglere der forventer faldende priser ligger på 35 pct. 17 pct. af mæglerne forventer højere priser i det kommende år.

Relevant information

http://www.de.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København S, Danmark

  33 36 10 48

http://www.de.dk

Modtag nyheder fra Dansk Ejendomsmæglerforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater