17/11-09
-
Pressemeddelelse
De bedste unge elektrikere øst for Storebælt skal findes
De bedste unge elektrikere øst for Storebælt skal findes Der bliver dystet på det gode håndværk, når 12 unge elektrikere mødes i faglig kappestrid på Roskilde Tekniske Skole fredag den 27. og lørdag den 28. november.
Der bliver dystet på det gode håndværk, når 12 unge elektrikere mødes i faglig kappestrid på Roskilde Tekniske Skole fredag den 27. og lørdag den 28. november. Over to dage skal de unge elektrikere, der er mellem 20 og 22 år gamle, gennem en teoretisk og en praktisk prøve før en vinder kan kåres.
Nr. 1 og 2 ved dette sjællandsmesterskab skal efterfølgende deltage i Danmarksmesterskabet for unge elektrikere, der finder sted på Technology College Aalborg 27. og 28. januar 2010, hvor de skal konkurrere mod otte elektrikere fra resten af landet.
Uddannelseschef Suzanne Søderberg fra Roskilde Tekniske Skole, der er vært for mesterskaberne, siger:
-Det er dejligt at være med til at lave et arrangement, der viser, at erhvervsuddannelserne også er til for de dygtige elever, og at faget har fokus på det gode håndværk. Vi håber, at vi i løbet af konkurrencen vil få besøg af grundforløbselever fra hele Sjælland - det er vigtigt for en ung elev, der lige er startet på sit grundforløb at se hvor uddannelsen fører hen, og hvad målet er i sidste ende. Vi håber også, at potentielle nye elever på eluddannelsen vil kigge forbi for at se på faget, der kræver både flair for matematik og elteori samt det praktiske håndelag. Derudover håber vi, at områdets installatører vil kigge forbi, og på denne måde deltage i mesterskabet.
Dommere ved arrangementet er erfarne elektrikere og installatører, der sidder i erhvervsskolernes Lokale UddannelsesUdvalg udpeget af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation.
Henrik Eckermann repræsenterer arbejdsgiverne blandt dommerne, og han ser arrangementet som en god mulighed for at få noget opmærksomhed omkring eluddannelsen.
- Vi får sat fokus på, hvad der kræves af de unge - og vi stiller store krav til vores lærlinge. Her får vi også udfordret dem lidt ekstra, siger Henrik Eckermann.
Frans Christensen, der også er dommer, glæder sig ligesom Henrik Eckermann over, at elektrikerfaget med arrangementet får mulighed for at vise omverdenen lidt af faget. Og så ser han frem til at se en række dygtige unge kolleger:
- Jeg er selv elektriker og sætter en ære i kvalitet, så jeg glæder mig til at se, hvor dygtige de unge mennesker er, siger Frans Christensen.
Programmet for mesterskabet er sådan, at den praktiske prøve finder sted fredag den 27. november fra kl. 08:00 til 16:30. Lørdag morgen er der teoriprøve med efterfølgende dommermøde. Præmieoverækkelse finder sted lørdag den 28. november klokken 11:30 ved direktør Per Lykke Christensen, Roskilde Tekniske Skole.
Arrangementet finder sted i HTX salen på Roskilde Tekniske Skole, Maglelunden 4, 4000 Roskilde. Alle er velkomne.
De 12 deltagere ved det regionale mesterskab for unge elektrikere er:
Navn
By
Ansættelsessted
Skole
Casper Jakobsen, Ruds Vedby
Elektrogården Dianalund, Bakkevej 13, 4293 Dianalund
EUC Nordvestsjælland
Mikkel Winskov Jensen, Mørkøv
El-Huset Jyderup, Holbækvej 99, 4450 Jyderup.
EUC Nordvestsjælland
Andreas Dalmark, Roskilde
Per Hollænder, Rorupvej 19, 4320 Lejre
Roskilde Tekniske Skole
Danny Tange, Solrød
Carl Christensen & Co, Installation A/S, Valhøjs Allé 174-176, 2610 Rødovre
Roskilde Tekniske Skole
Stefan Ambæk Mikkelsen, Næstved
Flemming Steffen Hansen, Lovvej 14, Mogenstrup, 4700 Næstved
EUC Sjælland, Næstved
Anders Bro Andersen, Næstved
Pedersen el, Lunavej 2, 4700 Næstved
EUC Sjælland, Næstved
Asbjørn Fonnesbæk Jørgensen, Jyderup
Eiland El-Installation, Hovedgaden 32, 4270 Høng
Selandia
Simon Rutkær Christensen, Korsør
MULTI electric ApS., El-installatører, Ørnumvej 12, 4220 Korsør .
Selandia
Marcus Mejborn Rodenkam, Nykøbing F
Celf
Marc Capion, Stege
Celf
Anders Kristensen, Vallensbæk
Lindpro A/S, Fabriksparken 58, 2600 Glostrup
TEC
Kenn Themsen, København S
Mariendal El-Teknik A/S, Dronning Olgas Vej 28, 2000 Frederiksberg
TEC
Det er første gang, at der bliver holdt regionsmesterskaber forud for Danmarksmesterskabet for unge elektrikere, der finder sted på Technology College Aalborg 27. og 28. januar 2010. Ved DM skal ti unge elektrikere fra hele landet konkurrere mod hinanden.
Det er TEKNIQ Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund, der står bag de regionale og danske mesterskaber for unge elektrikere. Det regionale mesterskab er arrangeret i samarbejde med de Lokale UddannelsesUdvalg og Roskilde Tekniske Skole.
Relevant information
http://www.def.dk
Firma
Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C,
Danmark
33 29 70 00
20 26 41 80
http://www.def.dk