Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-10   -   Pressemeddelelse

43 pct. færre lærlinge i 2009 - er den helt forkerte vej

43 pct. færre lærlinge i 2009 - er den helt forkerte vej En ny analyse viser et behov for mange flere lærlinge og elektrikere i fremtiden, men i 2009 er antallet af nye lærepladser næsten halveret. Udviklingen skal vendes hurtigt, siger Dansk El-Forbund.

828 lærepladser. Så mange elektrikerlærlinge fik en uddannelsesaftale i 2009. I forhold til 2008, hvor der blev indgået 1.448 uddannelsesaftaler, er der tale om et fald på 43 pct.. Det store fald i antallet af lærepladser skal hurtigt vendes til en markant forøgelse af uddannelsesaftaler. Ellers kan det betyde stor mangel på elektrikere i løbet af få år, lyder meldingen fra Dansk El-Forbund.

- Selv om arbejdsgiverne får et større økonomisk tilskud til lærepladser end nogensinde før, må vi desværre konstatere, at det går den helt forkerte vej med antallet af lærepladser. I sidste ende er det arbejdsgivernes ansvar - og i deres egen interesse - at der uddannes tilstrækkelig mange elektrikere. Vi skal have vendt udviklingen hurtigt - ellers vil der i løbet af 2-3 år komme til at mangle elektrikere, siger Benny Yssing, leder af uddannelsesafdelingen i Dansk El-Forbund.

En ny analyse af behovet for elektrikere viser, at der årligt er brug for 1.200-1.300 nyuddannede elektrikere for, at behovet i elbranchen bliver dækket. Prognosen forudser, at der vil mangle 500 elektrikere i 2013 og 1.400 elektrikere i 2018, hvis ikke antallet af nyuddannede elektrikere når op på førnævnte tal.

- Med det normale frafald undervejs betyder det, at vi skal have 1.400-1.500 unge i gang med uddannelsen hvert år, før vi får tilstrækkelig mange færdiguddannede, så der ligger en stor opgave foran os, siger Benny Yssing, som ikke mener, at flere skolepraktikpladser kan løse problemerne alene.

Samtidig viser en anden ny analyse, at elektrikerne ikke i tilstrækkelig grad efteruddanner sig i fremtidens teknologier.

- På den ene side må vi med glæde konstatere, at et klart flertal af elektrikerne er på efteruddannelse hvert år. Men desværre viser analysen også, at elektrikerne ikke i nødvendigt omfang deltager i kurser om nye teknologier, som vi forventer vil vinde frem i elbranchen. Forhåbentlig kan vi med en kombination af bedre markedsføring, mere fleksibel kursustilrettelæggelse og ikke mindst en mere strategisk uddannelsesplanlægning hos arbejdsgiverne få mange flere elektrikere på kurser, der forbereder dem til fremtidens krav, siger Benny Yssing.

Analyserne "Elbranchens fremtidige lærlingebehov" og "Efteruddannelse i el- og vvs-branchen" kan hentes på www.def.dk - se under Uddannelse

Læs mere i Elektrikeren nr. 01/10 - gå til www.def.dk

Yderligere kommentarer og oplysninger:

Benny Yssing, områdeleder, Dansk El-Forbund, mobil 20 24 03 53, Dansk El-Forbund, tlf. 33 29 70 00.

Relevant information

http://www.def.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C, Danmark

  33 29 70 00
  20 26 41 80

http://www.def.dk

Modtag nyheder fra Dansk El-Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire