Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/03-10   -   Pressemeddelelse

Minister glemmer elbiler i energistrategi

Lykke Friis peger i en ny redegørelse på, at elforsyningen i fremtiden bliver afgørende for, om Danmark har energi nok. Men ministeren overser, at det ikke er muligt at oplagre strøm. Derfor efterlyser Dansk Energi flere elbiler. De kan nemlig fungere som en park af batterier.
Strøm bliver Danmarks vigtigste kilde til energi i fremtiden. I 2012 vil produktionen af olie og naturgas i Nordsøen være faldet så meget, at Danmark ikke længere er selvforsynende. Derfor lægger Klima- og energiminister Lykke Friis (V) med en ny redegørelse af energiforsyningssikkerheden op til, at Danmark skal frigøre sig af fossile brændstoffer og i langt højere grad går over til el som primære energikilde.

Men en stor udfordring er, at el ikke umiddelbart lader sig lagre i så store mængder, påpeger interesseorganisationen Dansk Energi. Heller ikke i ministeriets redegørelse bliver der ifølge Dansk Energi svaret ordentligt på, hvordan strømmen skal opvares og dermed, hvordan Danmark energiforsyning skal opretholdes.

- Redegørelsen har et par blinde pletter. Den fokuserer rigtigt på intelligente systemer til forbrugerne, batteriteknologier og stærkere forbindelser til udlandet, men redegørelsen bruger ikke mange ord på den store udfordring, der ligger i at tænke energisystem og transportsystem sammen, siger Lars Hansen, chef for Dansk Energis politiske afdeling.

Ifølge Dansk Energi vil en sammentækning af en større elbilpark og energisystemet give flere gevinster.

- Den ene udfordring er især vores bilers olieafhængighed. Den anden udfordring er de store mængder vedvarende energi, som elsystemet skal opsuge de næste 10 år. Hvis vi vil udnytte den vedvarende energi bedst muligt, kræver det, at vi tanker vores biler med strøm og bruger el til opvarmning, siger Lars Hansen.

Redegørelsen fra Klima- og energiministeriet viser, at Danmark i dag har en høj forsyningssikkerhed. Som det eneste land i EU, er Danmark nettoeeksportør af energi. I gennemsnittet er elforsyningen afbrudt i mindre end en halv time om året. Dermed er dansk forsyningssikkerhed på 99,9 procent. Men når energiressourcerne i Nordsøen slipper op i 2012 forventes Danmark at blive nettoimportør af energi.

Relevant information

http://www.def.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C, Danmark

  33 29 70 00
  20 26 41 80

http://www.def.dk

Modtag nyheder fra Dansk El-Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater