Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-10   -   Pressemeddelelse

Ny kurs i våbensager: Elektrikerlærling får blot advarsel

Dommer annullerede bøden, og elektrikerlærling slap med en advarsel, fordi byretten vurderede, at der var tale om et hjemmelavet værktøj - og ikke et våben

En køretur med vennerne i sin nye bil endte i en tur i byretten for elektrikerlærling Jesper Sønderskov Petersen. Lige før turen havde han smidt alt sit værktøj og kabelskrot fra sin gamle bil over i den nye.

Turen gik fint, indtil han blev stoppet i en razzia på Christianshavn. I bilen fandt betjentene et langt stålrør, der var banket fladt i enderne. Den 19-årige elektrikerlærling forklarede, at han brugte røret, når han trak nye kabler, for at undgå, at de brænder hul i de kabler, der allerede ligger i kabelbakken. Men det troede politiet ikke på, og Jesper Sønderskov Petersen fik en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af våbenloven.

Elektrikerlærlingen nægtede dog at betale en bøde for at køre rundt med sit værktøj, og han blev derfor indkaldt til byretten, hvor han fik lejlighed til at forklare sig. Det endte med, at dommeren annullerede bøden og i stedet tildelte Jesper Sønderskov Petersen en advarsel. Så elektrikerlærlingen stadig har en ren straffeattest.

- Jeg er meget, meget lettet, siger Jesper Sønderskov Petersen.

Afgørelsen i Jesper Sønderskov Petersens sag viser, at domstolene nu i våbensager vurderer hver enkelt sag for sig og ikke automatisk idømmer frihedsstraf eller bøder. Men hos Dansk El-Forbund ønsker man, at arbejdsgiverne tager medansvar, så de ansatte ikke udsættes for risikoen for at få en plettet straffeattest for at køre rundt med deres værktøj.

- Arbejdsgiverne må informere og udstikke nogle retningslinjer for medarbejderne, så man undgår, at de ansatte bliver anklaget for at overtræde våbenloven blot fordi de kører rundt med deres værktøj. Det kan være en katastrofe for ens fremtidige jobmuligheder, hvis man får en plettet straffeattest, siger [navn på DEF-kilde].

Læs mere om sagen i Elektrikeren 02/10, side 4-6. Bladet kan hentes på www.def.dk/nyheder/elektrikeren

Relevant information

http://www.def.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C, Danmark

  33 29 70 00
  20 26 41 80

http://www.def.dk

Modtag nyheder fra Dansk El-Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater