Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/04-10   -   Pressemeddelelse

Dansk El-Forbunds medlemmer stemmer ja til overenskomst


Elektrikerne har stemt ja til de forlig som deres fagforbund, Dansk El-Forbund, har opnået i overenskomstforhandlingerne 2010. Trods beskeden stemmeprocent er Dansk El-Forbund meget tilfreds med afstemningsresultatet.

Dansk El-Forbunds forhandlere har i ugevis arbejdet på at forbedre vilkårene for deres medlemmer, elektrikerne. Tirsdag kvitterede elektrikerne så ved at sæt kryds ved ja i urafstemningen om forhandlingsresultaterne.

81,4 procent stemte for de resultater Dansk El-Forbund havde forhandlet sig frem til. 18,3 procent stemte nej.

Læs det præcise valgresultat for Dansk El-Forbunds urafstemning.

Læs de præcise resultater for Dansk El-Forbunds lokalafdelinger.

- Vi er glade for det store, markante ja, vi har fået. Det er efter vores opfattelse det bedst opnåelige resultat under de givne omstændigheder. Desuden viser det, at der er forståelse blandt vore medlemmer for, at det ikke er den samme situation, vi står i nu som for tre år siden. Medlemmerne forstår, vurderer og reagerer ud fra den dagligdag, de lever i, siger Dansk El-Forbunds formand, Jørgen Juul Rasmussen.

Forbundsformanden påpeger, at årets overenskomstforhandlinger i høj grad må ses i relation til finanskrisen.

- Set i lyset af finanskrisen er vi især glade for at have opnået en forhøjelse af søgnehelligdags-kontoen på 0,2 procent til alle elektrikere. Vi har også opnået en lang række forbedringer for vores lærlinge. Og så har vi stort set fået fjernet anciennitetskravet til pension, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Selv om fordelingen af stemmer langt hen ad vejen er faldet ud, som Dansk El-Forbund håbede på, så forbundsformanden gerne, at lidt flere elektrikere havde afgivet deres stemme. Stemmeprocent for Dansk El-Forbunds urafstemning lå på 29,7 procent.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at stemmeprocenten ikke er højere, end den er. Men tavshed er som bekendt samtykke. Ved ikke at stemme giver mange udtryk for, at de har accepteret resultatet, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Den relativt lave valgdeltagelse betyder dog ikke, at forbundsformanden er mindre tilfreds med resultatet for afstemningen.

- Erfaringsmæssigt ligger stemmeprocenten ikke over 40. Men erfaringen viser også, at jo højere stemmeprocenten er, jo flere er der, der har stemt nej, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Dansk El-Forbunds urafstemning omfatter omkring 19.000 elektrikeres stemmer. De indgåede overenskomster træder i kraft fra 1. marts 2010, altså med tilbagevirkende kraft.

Dansk El-Forbund har opnået en række forskellige overenskomstresultater. Disse er ikke ens fra overenskomstområde til overenskomstområde. Elektrikeroverenskomsten er den, der berør flest elektrikere.

Fem resultater fra Elektrikeroverenskomsten:
- Løn: Mindstelønnen bliver hævet fra 102,00 kr. til 103,10 kr. fra 1. marts 2010 og fra 103,10 kr. til 104,85 kr. fra 1. marts 2011.

- Betalt fridag: Den 24. december betragtes fremover som helligdag og dermed som betalt fridag.

- Lærlinge: Alle lærlinge, der ikke er omfattet af en pensionsordning, bliver omfattet af en sundhedsordning. Med den kan lærlingene få behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør. Desuden vil lærlinge ved invalidering, kritisk sygdom eller dødsfald fremover kunne få erstatning på 100.000 kr.

- Pension: Arbejdsgiverne skal fremover betale pension til ansatte, der er fyldt 20 år, og som har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller har haft erhvervsarbejde i mindst seks måneder.

- Social dumping: Der skal nedsætte et udvalg, som skal overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i el-branchen.

Læs mere om alle Dansk El-Forbunds overenskomstresultater :
http://www.def.dk/Loen/OK-2010.aspx

Relevant information

http://www.def.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C, Danmark

  33 29 70 00
  20 26 41 80

http://www.def.dk

Modtag nyheder fra Dansk El-Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater