26/01-11 - Pressemeddelelse

Danskere kan tabe efterlønsmilliarder

Hundredetusinder af danskere kan risikere at skulle vinke farvel til efterløn, de har betalt ind til i 1980erne og 1990erne.

Har man betalt ind til efterlønnen i perioden 1982 til 1999, får man ikke sine penge tilbage, hvis regeringens planer om at afskaffe efterlønnen bliver gennemført. Sådan lød meldingen fra regeringen, da den tirsdag fremlagde sine planer om at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, skriver Ritzaus Bureau.

I perioden 1982 til 1999 blev efterlønsordningen finansieret ved, at prisen for at være medlem af en a-kasse blev kraftigt forhøjet, og derfor kan man ikke udbetale pengene, mener regeringen.

Det drejer sig ifølge A-kassernes Samvirke om 32 milliarder kroner. Beregninger fra Danske Bank viser, at en lønmodtager, der har været medlem af en a-kasse i perioden 1981 til 1999, har indbetalt op til 60.000 kroner før skat.

Ifølge SFs gruppeformand Ole Sohn har regeringen et forklaringsproblem, når de afskaffer efterlønnen og ikke udbetaler pengene til danskerne. Men den kritik afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

- Det var en anden tid og en anden måde at gøre det op på. Man indbetalte både til dagpenge og til efterløn, og derfor kan man ikke skille det ad, siger beskæftigelsesministeren til TV 2 News.

Den forklaring giver Ole Sohn omvendt ikke meget for.

- Det er kreativt bogholderi. Man hævede netop kontingentet fordi, man skulle indbetale til efterlønnen. Det er jo derfor, man kan lave beregningen overhovedet, siger Ole Sohn til politiken.dk.