Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/08-11   -   Pressemeddelelse

Elektrikere sendes i praktik som elektrikere

Misbrug af ordningen med virksomhedspraktik falder tilbage på beskæftigelsesministeren, mener Dansk El-Forbund.

Favrskov Jobcenter i Randers har sendt arbejdsløse elektrikere i virksomhedspraktik som elektrikere - altså som gratis arbejdskraft - mod deres eget ønske, fortæller fagbladet Elektrikeren. Loven siger, at virksomhedspraktik skal give faglige, sociale eller sproglige kompetencer, der kan hjælpe arbejdsløse i deres jobsøgning, og samtidig skal praktikstedet findes sammen med den enkelte arbejdsløse.

- Da jobcenteret sagde, at jeg skulle på en byggeplads, svarede jeg, at det da simpelthen ikke kunne passe, at jeg skulle i virksomhedspraktik som elektriker. Det er unfair konkurrence over for mine kolleger, siger elektriker Peter Rasmussen.

- Da jobcenteret spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med, lægger jeg særlig vægt på, at jeg ikke vil arbejde på byggepladser. Det har ikke min interesse, fordi jeg har gået på byggepladser i 12 år, fortæller elektriker Søren Nicolai Lindgreen.

Men mod de udtrykte ønsker blev begge sendt i virksomhedspraktik som elektrikere på en byggeplads hos installatørfirmaet John Drejer A/S. Jobcentret har samtidig været så ivrig efter at afsætte de arbejdsløse elektrikere, at man har accepteret, at virksomheden i forbindelse med godkendelsen af praktikpladserne opgav en kontordame og chefens søn som medarbejderrepræsentanter.

Ministerens ansvar
- De to sager giver et billede af, at der ikke er nogen form for kontrol. Jobcentrene har blind tillid til arbejdsgiverne, hvorimod de arbejdsløse skal igennem et nærmest østtysk kontrolsystem hos jobcentrene, siger Per Prang, fagsekretær i Dansk El-Forbund Østjylland.

At jobcentrene ikke fører tilstrækkelig kontrol med virksomhederne, skyldes ifølge fagsekretæren især, at jobcentrene bliver betalt efter, hvor mange arbejdsløse de får i aktivering. Næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen er enig og mener, at det endelige ansvar falder tilbage på beskæftigelsesministeren:

- Som politisk ansvarlig på området er hun både med til at udforme reglerne på området og til at afgøre, hvilken linje der skal lægges. Jobcentrene skal nå de mål, som ministeren sætter. Og de mål hænger sammen med de tilskud, kommunen får. Så derfor er jobcentrene afhængige af at nå ministerens mål, siger han.

- Vi følger loven
Hos Jobcenter Favrskov har man opprioriteret virksomhedspraktikordningen, fortæller Lone Lollesgård, der er arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i centret. Hun kan dog ikke udtale sig om de konkrete sager.

- Af gældende lovgivning fremgår det, at virksomhedspraktik er et af de redskaber, som jobcentrene skal benytte i arbejdet med at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Regeringsaftalen af 5. november skærper dette fokus yderligere. I Jobcenter Favrskov følger vi således blot gældende lovgivning, siger Lone Lollesgård.

Fagbladet Elektrikeren har tidligere dokumenteret flere tilfælde af misbrug af virksomhedspraktikken, hvor elektrikere er blevet sendt i praktik i eget fag.

Læs de seneste artikler i fagbladet Elektrikeren her:
http://viewer.zmags.com/publication/89b7cd6e#/89b7cd6e/26

Yderligere kommentar hos næstofrmand Jan Jensen på tlf.: 33 29 70 04 mobil: 40 45 41 23

Relevant information

http://www.def.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk El-Forbund
Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C, Danmark

  33 29 70 00
  20 26 41 80

http://www.def.dk

Modtag nyheder fra Dansk El-Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater