Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/05-14   -   Pressemeddelelse

Jennum og Kjellberg får 700.000 kr. til epilepsiforskning

Dansk Epilepsiforenings giver Professor Poul Jennum og Professor Jakob Kjellberg et rekordstort forskningslegat til et projekt, der skal kortlægge konsekvenserne af den eksisterende epilepsibehandling. Legatet overrækkes af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie

I forbindelse med Dansk Epilepsiforenings landsmøde den 10. maj bliver der uddelt over en million kroner til epilepsirelateret forskning. Det historisk høje forskningsbeløb vil blive overrakt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, der har være Dansk Epilepsiforenings protektor siden 17. oktober 2013.

Professor Poul Jennum og Professor Jakob Kjellberg får 700.000 kr. til et projekt med titlen: "Evaluering af sundhed, dødelighed og socialøkonomiske forhold af patienter med epilepsi i Danmark"

Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, udtaler: "Formålet med Epilepsiforeningen er at gøre hverdagen bedre for mennesker med epilepsi. Jennum og Kjellbergs projekt skulle gerne give os nogle data, som vil gøre det arbejde lidt nemmere, og som behandlere og beslutningstagere ikke kan sidde overhørige. "

"Vi ved, at mennesker med epilepsi generelt er dårligere stillede end gennemsnittet både når det gælder almen sundhed, økonomi og beskæftigelse, ligesom de har større problemer i parforholdet end andre. Jeg vil gerne vide hvorfor det er sådan? Hvordan kan epilepsien bedst behandles og rehabiliteres, så den giver så få konsekvenser som overhovedet muligt? Det skal Poul Jennum og Jakob Kjellberg hjælpe os med at forstå," siger landsformanden.

De to forskere bag projektet er Poul Jennum er Professor, Dansk Center for medicin, Klinisk neurofyiologisk afdeling, Glostrup Hospital og Københavns Universitet. Og Jakob Kjellberg, Professor og projektchef, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Professor Poul Jennum udtaler: "Det glæder mig, at Epilepsiforeningen har sat fokus på en samlet kortlægning af patienter med epilepsi i Danmark. Vi ønsker at vurdere forekomsten af alle patienter der siden 1960'erne har fået diagnosen epilepsi og vurdere familiemæssige, sociale, behandlingsmæssige og sygdomsmæssige konsekvenser. Vi vil yderligere vurdere hvilke faktorer der er medvirkende til optimale og suboptimale forløb samt vurdere regionale forskelle i håndteringen af patienterne. Dette er muligt fordi vi i Danmark har unik adgang til alle sundheds-, behandlings- og sociale informationer. Herved er der mulighed for at vurdere et meget stort patientmateriale og forløbet heraf. Det er vores håb at vi hermed kan bidrage til øget opmærksomhed på denne alvorlige og hyppige sygdom, at give muligheder for et bedre beslutningsgrundlag for håndtering af patienter med epilepsi og herigennem give mulighed for bedring af forholdene og behandlingen af epilepsi-patienter."

Dansk Epilepsiforening støtte til arbejdet med forskning og helbredelse af sygdommen epilepsi er penge, der stammer fra Inge Berthelsens legat. Der uddeles beløb hvert andet år i tilknytning til foreningens landsmøde. Første gang var tilbage i 2010, og siden da er der uddelt mere 1, 5 million kroner.

Dansk Epilepsiforenings landsformand glæder sig over, at foreningens protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie vil stå for overrækkelsen af den historist stor check: "Det betyder meget for mig og alle, der har epilepsi inde på livet, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er med til at skabe synlighed om epilepsi og forskning som peger frem mod at skabe en bedre dagligdag for de, som har det svært.," siger Lone Nørager Kristensen.

Der bliver uddelt penge til yderligere to projekter: Lektor Jean-Francois Perrier og Ph.d.-stipendiat Anders Victor Petersen får 186.000 kr. til projektet "New Targets for treating temporal lobe epilepsy". Og Overlæge Michael Oettinger, Overlæge Anne Sabers og Professor, overlæge, dr.med. Anja Bisgård Pinborg og Professor Anders Nyboe Andersen modtager 80.000 kr. til projektet "Bestemmelse af ovariefunktionen hos kvinder i medicinsk behandling for epilepsi".

Prisoverrækkelsen finder sted lørdag den 10. maj kl. 13.15 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense i forbindelse med Dansk Epilepsiforenings landsmøde.

Pressetilmelding
Presse, der ønsker at dække uddelingen af forskningslegatet og den efterfølgende reception bedes tilmelde sig hos Dansk Epilepsiforening senest 9. maj hos kommunikationskonsulent Per Vad, mobil 29 91 02 33 mail: pervad@epilepsiforeningen.dk


Relevant information

Læs om landsmødet og legatmodtagere
http://www.epilepsiforeningen.dk/intranet/forside/temaarkiv/landsmode-2014/


Pressekontakt

Per Vad
Kommunikationskonsulent
  29910233
Lone Nørager Kristensen
Landsformand
  +45 30 88 37 92
Poul Jennum
Professor og overlæge, Dansk Center for medicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling, Glostrup Hospital og Københavns Universitet
  38 63 25 12
  40 25 74 95
Jakob Kjellberg
projektchef og professor, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
  78 41 39 46
  26 80 66 66

Firma

Epilepsiforeningen
Store Gråbrødrestræde 10, 1.
5000 Odense C, Danmark

  66 11 90 91
  29 91 02 33

http://www.epilepsiforeningen.dk

Modtag nyheder fra Epilepsiforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater