Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-10   -   Pressemeddelelse

Årets vindere af Videnstafet 2010 hædret

Videnstafet 2010 går i år til Trendsales og Goodmorning Technology. Dansk Erhverv uddeler årligt prisen Videnstafet til Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomheder. Med prisen sætter Dansk Erhverv fokus på de virksomheder, der aspirerer til at blive nogle af videnservice-branchens absolutte højdespringere.

Nytænkende tøjbazar
I kategorien "Digital og Teknologi" faldt valget blandt de mange nominerede på Trendsales, der er Danmarks største online tøjbazar og modecommunity med 450.000 brugere. Der købes, sælges og byttes tøj for en halv milliard kroner om året.

"Trendsales har omsat teknologi til forretningsmuligheder forbilledligt ved for eksempel at tilbyde den almindelige bruger gratis services, mens indtjeningen skabes gennem premium-produkter og annoncering. Det har på kort tid skabt en stor volumen af brugere og transaktioner", fortæller Steffen Lüders, formand for Rådgivnings- og Videnservice-udvalget i Dansk Erhverv og adm. direktør i Mannov A/S om dommerpanelets valg af Trendsales som årets vinder i kategorien "Digital og Teknologi."

Morgendagens teknologi og design
Goodmorning Technology (GMTN) er årets vinder i kategorien "Rådgivning og Kreativitet". GMTN er en strategisk designvirksomhed, der arbejder med strategi, design, identitetsudvikling og brugerinvolvering.

"Goodmorning Technology viser en fandenivoldsk vej til innovation. De har vist høj flyvehøjde for innovationsgraden i de løsninger, som er udviklet til bureauets kunder, hvad enten det er et bycykel-koncept til New York by eller digital service-løsning til Domstolsstyrelsen," siger Steffen Lüders om prisvinderen i kategorien "Rådgivning og Kreativitet."

Vinderne er udpegede af et uafhængigt dommerpanel med stort kendskab til innovation og videnintensive erhverv.

For yderligere information kontakt pressekoordinator Malene Billund på mobil 4083 9603 eller konsulent Lene Hjorth på 3374 6080.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire