Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/08-10   -   Pressemeddelelse

Flere livredderposter sikrer vigtig turisme

Sommeren 2010 har været ekstraordinært travl for de danske kystlivreddere på grund af høj varme i juli. Det er afgørende for turismen, at der bliver sat flere livreddertårne op, mener Dansk Erhverv.

år solen bager, er det dejligt at tage en dukkert i de danske bølger. Det synes turisterne også - men kun så længe sikkerheden er i orden. Derfor opfordrer Dansk Erhverv nu til, at der bliver oprettet flere livredderposter langs de danske strande.

"Danmark er et af de lande i Europa, der har den længste kyststrækning, man kan bade fra. Og vi ved, at vores kyster tiltrækker rigtig mange turister. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi fokuserer på badesikkerheden. Der skal ikke mange ulykker til for, at Danmark får et dårligt rygte," siger advokatfuldmægtig i Dansk Erhverv, Martin Jørgensen.

"Selvom det er sparetider i kommunerne, vil jeg alligevel opfordre dem til at intensivere kystlivredningen. For godt nok er det dyrt at sætte flere livredderposter op, men det betaler sig i sidste ende tilbage i indtægter fra turisme," siger han.

Flere tilbud på strandene
"Der bliver i øjeblikket gjort rigtig meget for at samle folk på de danske strande. Der bliver arbejdet på såkaldte superstrande, bedre toiletfaciliteter, strandfestivaler og andre kulturelle tilbud osv., og for at den udvikling ikke skal bremses, er det også vigtigt at holde fast i et højt sikkerhedsniveau," siger uddannelsesleder fra TrygFonden, der står for en stor del af den danske kystlivredning, Michael Iwersen.

Det bakker Rådet for Større Badesikkerhed også op om.

"Vi er enige i, at det er en god ide med livreddere på standene, idet de medvirker til at sikre badesikkerheden, og dermed gør det attraktivt at besøge de danske strande. Vi ser gerne flere livredderposter på strandene i Danmark," siger Michael Aller fra Rådet for Større Badesikkerhed.

Ringkøbing-Skjern Kommune går foran
En af de kommuner, der taget strandsikkerheden særligt alvorligt er Ringkøbing-Skjern. Her er badegæsterne fra i år blevet mødt af nye sikkerhedsskilte, der oplyser om strandenes særlige forhold og advarer om, hvad badegæsterne skal tage sig i agt for.

Der bliver også sat 140 flere redningskranse op på strandene ved Vestkysten i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herudover modtager alle sommerhusejere et brev og en plakat, som de kan hænge op i deres sommerhuse.

Fakta om kystlivredning i Danmark
TrygFondens kystlivreddere har indtil videre denne sommer gennemført mere end 12.000 rednings- og hjælpeaktioner.

TrygFonden har i 2010 sendt 180 specialuddannede kystlivreddere ud til 29 livreddertårne over hele landet.

Fra 2001 til 2008 blev 529 personer behandlet på de danske sygehuse som følge af drukning. Næsten halvdelen af denne gruppe var børn under 15 år.

I 2009 druknede 13 mennesker i de danske farvande.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire