Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/12-10   -   Pressemeddelelse

Tid til reformer for velfærd

Statsministeren tager i en række dagbladsannoncer forskud på sin nytårstale, og slår klart og tydeligt reformbehovet fast: vi er nødt til at arbejde mere.

Dansk Erhverv er enig og finder det forfriskende, at der nu tales lige ud af posen om, hvad der skal til for at sikre fremtidens velfærd.

Dansk Erhverv hilser Statsministerens udmelding velkommen.

"Vi kunne ikke være mere enige. Både i den langsigtede udfordring og i, at det er helt afgørende, at vi tør tage fat på reformer, der øger arbejdsudbuddet. Der er brug for, at 2011 bliver et reformår, ellers ender vi i en økonomisk kattepine," konstaterer direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv.

Erhvervsorganisationen peger på en række tiltag, som kan imødekomme den udfordringen, statsministeren peger på.

!Vi skal have reel kontrol over forbrugsudviklingen i den offentlige sektor, gjort noget ved efterlønnen, indrettet en mere tidssvarende førtidspensionsordningen og give et par nyk nedad på skatten, både personskatterne og selskabsskatten", siger Christian T. Ingemann.

I en række analyser har Dansk Erhverv peget på nødvendigheden af reformer, hvis væksten skal tilbage. Senest har erhvervsorganisationen sat tal på, at den lave vækst rammer danskerne hårdt. Får man væksten op med blot én procent vil det give en gennemsnitlig LO-familie med to børn 46.000 kr. mere til rådighed om året.

En voksende reformbevidsthed i befolkningen, og de seneste dages politiske meldinger varsler godt for fremtiden.

"Der er en stærk tradition i dansk politik for dyre vælgerløfter, ikke mindst, jo tættere vi kommer på valgdagen. Men ansvarlige og fremsynede politikere skal også turde forlange noget af danskerne, og det er efter min opfattelse, det vi nu ser fra statsministeren. Sidste år præsenterede han en drøm for Danmark, nu gælder det om at få danskerne op af stolen og tage del i drømmen", siger Christian T. Ingemann.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire