Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-11   -   Pressemeddelelse

Ledighedstallene overrasker positivt

Kommentar til ledighedstal for november 2010 fra Danmarks Statistik:

Ifølge Danmarks Statistik er bruttoledigheden faldet med 900 personer, således at der i november var 167.500 registrerede bruttoledige. Andelen af bruttoledige i procent af arbejdsstyrken er 6,1 procent

"Den stort set uændrede bruttoledighed er som sådan en positiv nyhed for det danske arbejdsmarked, da forventningen om stigende ledighed dermed ikke bliver indfriet i denne måned," udtaler Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

"Udviklingen på arbejdsmarkedet har egentlig overrasket positivt i den forstand, at stigningstaksten i ledigheden ikke har været så høj som frygtet, da krisen var på sit højeste. De seneste måneder har ledigheden vist stagnerende tendenser," forklarer Ole Steen Olsen. Han tilføjer:

"Selvom ledigheden stadig er alt for høj, er der grund til at være opmærksom på, at mange i disse år forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension eller efterløn. Derfor er det nødvendigt, at man allerede nu gør noget for at imødegå mangel på arbejdskraft om nogle år. Derfor er Dansk Erhverv tilfreds med, at der nu er taget initiativer til at få afskaffet efterlønnen, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få den afskaffet," understreger Ole Steen Olsen.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater