Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-11   -   Pressemeddelelse

Virksomhedernes omsætning stiger

Virksomhedernes omsætning steg i november 2010 steg med 4,5 procent i forhold til måneden før. Omsætningen i november 2010 lå hele 16,6procent højere end i samme måned 2009, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

"I de første 11 måneder af 2010 har danske virksomheder omsat for ca. 172 mia. kr. mere end samme periode sidste år, det svarer til en stigning på 6,5 procent. For erhvervslivet under et er der således klar pil opad for omsætningen i øjeblikket," siger økonom Bo Sandberg Dansk Erhverv.

Den stigende omsætningsudvikling bekræftes af Dansk Erhvervs seneste økonomiske prognose, hvor hele 63 procent af de adspurgte medlemsvirksomheder forventer omsætningsfremgang i 2011.

Fortsat et stykke op til omsætningsniveauet før krisen
Hvis man til gengæld sammenligner de første 10 måneder af 2010 med den samme periode i 2008 - dvs. perioden før finanskrisen satte ind, og mens danskerne levede i lykkelig uvidenhed om Lehman Brothers, bankpakker og den slags - så ligger omsætningen fortsat 9,3 procent lavere i 2010 end i 2008.

10 procent højere omsætning i handel og transport
Hvis man betragter 2010 under et, så er det især handel og transport, der med en omsætningsfremgang på hele 120 mia. kr. i årets første måneder - svarende til en procentvis stigning på 9,7 procent - trækker omsætningslæsset.

"Mange dele af handelssektoren er begyndt at klare sig rigtig godt, og også den konjunkturfølsomme transportsektor har nu fået luft under vingerne," siger Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire