Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-11   -   Pressemeddelelse

Det bliver skyet over it-Danmark

Vejrudsigten for it-Danmark: Det bliver skyet. Sådan tolker Dansk Erhverv de nyeste data fra Danmarks Statistik om den offentlige sektors brug af it. 4 ud af 10 myndigheder anvender nu en cloud-baseret løsning. Dansk Erhverv opfordrer politikkerne til at få lavet en national cloud computing-strategi.
"Det er positivt, at myndighederne i 2010 har taget cloud computing til sig. Det vidner om, at der er et godt samarbejde mellem it-leverandørerne og myndighederne. Leverandørerne sidder med viden og teknologien på de nyeste løsninger. Når kunderne tager dem til sig, så vidner det om en tæt relation. Det er til stor gavn for udviklingen af den offentlige sektor, " siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Christian Ohm.
"Udviklingen er gået hurtigst i kommunerne. Her har næsten hver anden kommune set det som en kosteffektiv måde at håndtere de kolde opgaver. Dermed bliver der mere overskud til de varme hænder," lyder vurderingen fra Christian Ohm.
Dansk Erhverv: politisk handling bag ordene
I flere rapporter om højhastighedssamfundet, herunder "Digitale veje til vækst" fra Videnskabsministeriet, er cloud computing et varmt emne.
"Det må ikke blive alt for luftigt, og vi bør sætte handling bag ordene. Vi har en større ambition med cloud computing og har derfor brug for en håndfast strategi og handlingsplan. Der er nemlig mange ressourcer at hente for det offentlige, hvis "skyen" kommer til at dække mere i det offentlige rum," siger Christian Ohm.
"Vi skal bruge den aktuelle diskussion om Velfærdsdanmark til at se nærmere på at udnytte cloud computing. Tag f.eks. folkeskoledebatten, her kan der hentes mange ressourcer, hvis infrastrukturen og ikke mindst indholdet af læringsmaterialer kommer i skyen. Vi må tage skyen alvorligt i alle sektorer fra miljøforvaltningen til skole og ældreplejen," fortsætter han.

For yderligere information kontakt Christian Ohm på telefon 3374 6363 eller mobil 6169 9007.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire