Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/01-11   -   Pressemeddelelse

Dansk Erhverv og HORESTA stopper samarbejdet

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og branche- og arbejdsgiverforeningen for hoteller, restauranter og turistvirksomheder, HORESTA, har besluttet at stoppe samarbejdet fra 1. juli 2011, da det ikke er lykkes at blive enige om en forlængelse af den eksisterende aftale.

"Vi har haft et godt samarbejde gennem mange år, men ved de seneste forhandlinger er det ikke lykkedes at blive enige om økonomien i en ny aftale, og derfor fortsætter HORESTA uden for Dansk Erhverv," siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov og administrerende direktør i HORESTA Katia K. Østergaard i en fælles udtalelse.

De havde begge gerne set en forlængelse af samarbejdet, men efter fire måneders forhandlinger lykkedes det ikke at binde enderne sammen, og nu ser de i stedet frem til at fortsætte hver for sig.

"Dansk Erhverv er siden stiftelsen i 2007 vokset med mere end 70 procent, og HORESTA's udmeldelse medfører i den sammenhæng en mindre tilbagegang. Vi er dog fortsat den erhvervsorganisation, som er vokset mest i vores forholdsvise korte levetid, og vi forventer at fortsætte væksten ved at tiltrække nye medlemmer inden for serviceerhvervene," siger Jens Klarskov.

Katia K. Østergaard ser frem til at kunne styrke HORESTA's fremtid ved bl.a. at etablere et fælles hus for turismen.

"Det er vores mål at stå i spidsen for en samling af dansk turisme i et domicil, som vi foreløbig kalder Turismens Hus. Målet er først og fremmest at skabe et tydeligere billede af turismen som et samlet erhverv, og det mener jeg, vi nu har de rigtige forudsætninger for," siger Katia K. Østergaard.

For yderligere oplysninger kontakt:
Kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv John Veje på 4119 0555 eller
Kommunikationschef i HORESTA Henrik Messmer på 4098 4186.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire