Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-11   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne er begyndt at låne penge igen

Forbrugerkreditten steg i 4. kvartal 2010 med 1 procent i forhold til 3. kvartal 2010. Det er den første stigning, siden krisen brød ud i slutningen af 2008. Samlet set ligger niveauet for forbrugerkreditten dog stadig langt under niveauet fra før krisen. Viser nye tal fra Danmarks Statistik.

"Der er ikke taget højde for sæsonudsving i tallene, og derfor er det ikke overraskende, at den første stigning i over to år indtræffer i 4. kvartal, hvor julehandlen indgår. Forbrugerne er mindre tilbageholdende med forbruget, når julen står for døren, og det vidner stigningen i 4. kvartal om," siger økonom Mira Lie Nielsen, Dansk Erhverv, og fortsætter:

"Det oveordnede billede for 2010 er dog uændret. Den økonomiske krise og den kraft, som den ramte med, har gjort, at danskerne også i 2010 har været tilbageholdende med optage lån til forbrug. Selvom nøgletallene for dansk økonomi overordnet set kun har bevæget sig fremad det seneste år, og rådighedsbeløbet i familierne er steget markant i 2010".

Snusfornuftige forbrugere vælger opsparing frem for forbrug
I årene op til krisen i 2008 steg forbrugerkreditten år for år, men det var især i perioden med de rigtig høje boligprisstigninger, at forbrugerkreditten tog fart. I dag er situationen noget anderledes, og forbrugerne sætter i højere grad tæring efter næring.

Da krisen ramte i efteråret 2008, havde danskerne lånt penge for næsten 22 mia. kr., hvilket svarer til knap 5.100 kr. per dansker over 18 år. I 2010 er dette tal faldet til knap 19 mia. og 4.400 kr per dansker.

"En af hovedforklaringerne bag faldet i forbrugerkreditten er den dramatiske udvikling på boligmarkedet og udhulningen af forbrugernes formue, som gør, at de for det første sparer en stor del af det ekstra rådighedsbeløb op, som skattelettelser, SP-penge, lav rente mv. har givet, og for det andet at forbrugerne ikke længere har så mange mursten at låne penge i," udtaler Mira Lie Nielsen.

"Vi må afvente de kommende kvartalers udvikling i forbrugerkreditten for at vurdere, om den seneste stigning har været en engangsforseelse, eller om forbrugerne endelig har sluppet håndbremsen," slutter Mira Lie Nielsen

Kontakt: Økonom Mira Lie Nielsen 33 74 65 06 eller mln@danskerhverv.dk.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire