Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/03-11   -   Pressemeddelelse

Udsalget satte gang i detailsalget

Detailsalget var i januar 2011 0,2 pct. højere end i januar 2010. Dermed fortsætter de svagt positive takter fra julehandlen i 2010 ind i det nye år, og detailhandlen kan se frem til et mere positivt 2011, vurderer Dansk Erhverv.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udsalget satte godt gang i detailsalget i januar.

"Det er glædeligt, at tendensen med den svagt stigende julehandel i 2010 fortsætter ind i det nye år med en lille fremgang i detailsalget i januar. Omsætningen i januar er i høj grad betinget af udsalget, og det ser ud til, at de gode tilbud har fået forbrugerne til at bruge en smule flere penge end sidste år. Dermed er der håb om, at der nu langsomt kommer gang i detailhandlen igen efter nogle hårde år," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Mette Feifer.

"Samlet set har Dansk Erhverv en forventning om, at privatforbruget vil stige 1,1 pct. i 2011, og at det samlede detailsalg vil stige lidt mere. Der er tale om en nedjustering af forventningerne fra sidste år, da det offentlige forbrug ikke længere vil bidrage til væksten, og da reallønsudviklingen samt skatte- og afgiftsstigninger samtidig vil lægge en dæmper på det private forbrug. De nye tal fra januar bekræfter en svag stigning i detailomsætningen, så detailhandlen har udsigt til et mere positivt 2011," siger hun.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire