Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/03-11   -   Pressemeddelelse

Ledigheden har endnu ikke toppet

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed var i januar 167.900 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 6,1 procent af arbejdsstyrken. Dette er en svag stigning i forhold til december, hvor bruttoledigheden var på 167.300 fuldtidspersoner. Antallet af bruttoledige er defineret som antallet af nettoledige samt aktiverede.

På trods af en stagnerende ledighed i 2. halvår af 2010, så er det desværre ikke en overraskelse at ledigheden indleder 2011 med en stigning, om end en svag stigning. I følge Dansk Erhvervs nye prognose fra februar 2011, så vil ledigheden nemlig først toppe i 2011 med et gennemsnit på cirka 172.000 fuldtidspersoner.

"Nationalregnskabstallene for 4. kvartal 2010 var skuffende og viste en tilbagegang i BNP på 0,4 procent i forhold til kvartalet før. Og selvom de kvartalvise BNP tal er behæftet med en vis usikkerhed, så er det blandt andet effekterne herfra som slår igennem i dagens ledighedstal og som formentlig vil kunne aflæses i ledighedstallene de kommende måneder ligeså," siger økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.

"Vi forventer først, at ledigheden topper i 2011. Det skyldes, at den økonomiske vækst i 2011 ifølge vores vurdering vil være for svag til at øge den private beskæftigelse, forudsat at produktivitetsstigningstakten fra 2010 holder ved. Og eftersom den offentlige beskæftigelse i 2011 i bedste fald vil være status quo, så er det altså den private beskæftigelse, som skal spise af ledigheden," fortsætter hun.

Svag indenlandsk efterspørgsel og det kolde vejr holder ledigheden oppe
Det private forbrug skuffede en anelse i 2010, til trods for at familiernes rådighedsbeløb i gennemsnit var cirka 6 procent højere end året før. Familierne rådighedsbeløb i 2011 vil slet ikke opleve sammen fremgang, hvilket også vil skinne igennem i privatforbruget i 2011.

"I 2010 var det især en meget ekspansiv finanspolitik, som holdt hånden under beskæftigelsen. I 2011 er økonomien derimod overladt til sig selv. Med en svag fremgang i privatforbruget samt virksomheder, som endnu ikke investerer i samme grad som tidligere, er det naturligt, at ledigheden vil stige en anelse, indtil økonomien selv genfinder momentum," understreger Mira Lie Nielsen.

"Samtidig var januar en meget kold måned, hvilket eksempelvis holder mange forbrugere hjemme og aktiviteten i visse brancher lav, som igen påvirker beskæftigelsen rundt omkring i samfundet," slutter hun.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire