Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Væksten er truet af manglende forbrugertillid

Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8, og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsnit på 0,9. Indikatoren viser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.

"Siden april 2010 har udviklingen i forbrugertillidsindikatoren stået stille. De relativt små månedlige bevægelser i begge retninger gør, at forbrugertilliden ikke oplever en reel stigning, som vil føre til øget privatforbrug. I en tid med finanspolitiske stramninger er det vigtigt at privatforbruget er med til at trække væksten og derfor er det bekymrende, at tilliden blandt forbrugerne ikke er højere," udtaler Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.

Lover ikke godt for privatforbruget i 2011
De lave forbrugerforventninger er en afspejling af de lave disponible indkomster som ventes i 2011.

"Den disponible realindkomst vil kun stige meget lidt som følge af en lav lønstigningstakt på det private arbejdsmarked, faldende reallønninger for offentligt ansatte, stigende råvare- og fødevarepriser samt stigende skatter og afgifter. Det har en afdæmpende effekt på privatforbruget, som er en af de vigtigste faktorer i dansk økonomi til at trække væksten i 2011," siger Mira Lie Nielsen.

Dansk Erhvervs netop offentliggjorte prognose forudser vækst i privatforbruget på 1,1 pct. i 2011, hvilket er noget lavere end i 2010.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire