Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/04-11   -   Pressemeddelelse

Innovationen skal ud af hængedyndet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det fortsat blot er en ud fem danske virksomheder, som inden for en treårig periode har lanceret en ny service eller et nyt produkt. Stilstanden bekymrer Dansk Erhverv.

Kun hver femte danske virksomhed har lanceret en ny service eller et nyt produkt de seneste tre år. Og jo mindre virksomheden er, jo mindre innoveres der, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en rigtig dårlig nyhed, mener Dansk Erhverv:

"Vi skal leve af innovation, og derfor er det afgørende for vores økonomi, at vi har innovative virksomheder. Når blot en ud af fem virksomheder har udviklet og lanceret en ny service eller produkt inden for de seneste tre år, så vækker det bekymring," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Christian Ohm.

Hænger fast i dyndet
Danmarks Statistiks data viser, at 21 procent af virksomhederne har lavet en ny service eller produkt. Innovation er dog mere end selve varen. Derfor er andelen af innovative virksomheder oppe på 44 procent, når innovation af virksomhedernes processer, markedsføring og organisationsændringer medregnes.

"Vi har en udfordring, når verden omkring os - herunder teknologien - forandrer sig med eksponentiel hastighed. Det er, som om vi sidder fast i dyndet, uden at kunne sætte fart på og komme ud over stepperne. Derfor må det være en samfundsambition, at vi løfter andelen af innovative virksomheder, så mindst seks ud af ti virksomheder er innovative," siger Christian Ohm.
Vækst hos SMV'erne er en nødvendighed

"Vi har rigtig mange dygtige, innovative små og mellemstore vækstvirksomheder inden for it og videnservice, som resten af SMV'erne godt kan lære af. Samlet set har Danmark dog fortsat et behov for at styrke innovationskraften iblandt de små og mellemstore virksomheder," påpeger han.

"Her peger Dansk Erhverv på, at vi skal gøre det lettere for virksomhederne at anvende den viden, som skabes på universiteterne. Forskerne skal belønnes økonomisk for at dele deres viden med virksomhederne. Samtidigt skal vi sikre os, at alle de gode offentlige tilbud, der skal fremme udvikling og fornyelse i virksomheder, er nemme at tilgå for virksomhederne. Vi skal huske på, at langt de fleste virksomheder ikke har deciderede udviklingsenheder, så innovationen sker i det daglige arbejde," siger han.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire