Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Nu må kritikken af privathospitaler forstumme

30 dages ventetid og så af sted til privathospitalet. Sådan har forløbet været for 116.000 danskere på de offentliges sygehuses ventelister i 2010. Det er det højeste antal danskere, der har benyttet sig af regeringens 30-dages behandlingsgaranti nogensinde, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen ifølge Ritzaus Bureau.

I de to foregående år var det kun henholdsvis 97.000 og 63.000 danskere, som blev behandlet på privathospital på det offentliges regning via behandlingsgarantien. I årene før 2008 var antallet under 50.000 årligt.

Det glæder Dansk Erhverv, der mener, at de nye tal må få kritikken af brugen af privathospitaler til at forstumme:

"Forhåbentlig bliver der klappet i hænderne hos Danske Regioner for tiden. For aldrig har det været billigere at sende borgerne til behandling på et privathospital. Tallene viser ret klart, at jo flere patienter de private hospitaler behandler, desto mindre koster patienterne i gennemsnit," siger Morten Brustad, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Han peger på, at privathospitalerne har gavnet mange danskere med den hurtige behandling:

"I forhold til den første patientgruppe, der blev offentligt henvist, så hjælper de private sygehuse med til at sikre, at efterhånden 450.000 danskere siden 2002 er blevet behandlet hurtigere, end de ellers ville være blevet. Det har givet den store mængde patienter et bedre liv og tilmed sendt dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Faktum er også, at ventetiden siden indførslen af det udvidede frie sygehusvalg i 2002 er faldet fra 90 dage til nu 52 dage - til gavn for samtlige borgere i Danmark," siger Morten Brustad.

Yderligere information fås hos Morten Brustad, markedsdirektør i Dansk Erhverv på mobil 20 88 32 47.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire