Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Mindst 20.000 nye fuldtidsjob i ordning om hjemmeservice og boligforbedring

På bundlinjen vurderer Dansk Erhverv, at hjemmeservice- og boligforbedringsordningen vil rumme mindst 5.000 nye årsværk indenfor hjemmeservice og mindst 15.000 nye fuldtidsjob indenfor boligforbedring, når ordningen er rullet fuldt ud i Danmark.

"Danmark behøver ikke altid selv at opfinde den dybe tallerken. De to svenske ordninger, der giver skatterabat til hhv. hjemmeservice og boligforbedring har i flere år ligget til indlysende inspiration og kopiering. At gennemføre de ordninger i Danmark også, vil være så let som at score på et straffespark uden målmand. De svenske såkaldte RUT- og ROT-avdrag er tilsammen formodentlig den største enkeltstående vækstdriver i Sveriges buldrende økonomi," siger skattepolitisk chef Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

Omsat til beskæftigelse har hjemmeserviceordningen ifølge de svenske undersøgelser i 2010 skabt godt 5.000 årsværk - og boligforbedringsordningen har skabt ca. 38.000 årsværk, som dog ikke alle var sorte eller ikke-eksisterende før ordningen.

Og de svenske ordninger har tilmed overstået sine børnesygdomme, i de seneste to år har Sverige haft en særdeles ubureaukratisk hjemmeservice- og boligforbedringsordning, der er billig og let at have med at gøre for forbrugerne.

Konkret viser de officielle oplysninger fra de svenske skattemyndigheder, "Skatteverket", at der i 2010 var ca. 326.000 svenskere, der benyttede sig af hjemmeserviceordningen - heraf 60% kvinder, mens hele 870.000 svenskere betjente sig af boligforbedringsordningen med skatterabat.

På virksomhedssiden er der skabt en helt ny "hvid", tidligere ikke-eksisterende servicesektorer, der udfører husholdningsnære tjenester som rengøring, havearbejde, lektiehjælp, indkøb osv. I 2010 var der ca. 13.500 virksomheder i den sektor. På håndværkssiden var der i 2010 hele 63.000 virksomheder som udbød forbedringsarbejde med skatterabat.

Der blev i 2010 udbetalt godt 1,3 mia. SEK i skatterabat til husholdningstjenester og hele 13 mia. kr. til det noget dyrere boligforbedringsarbejde.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire