Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-11   -   Pressemeddelelse

Arbejdsmarkedet er stadig ikke i topform

Det begyndende fald i ledigheden har endnu ikke ført til stigende beskæftigelse. Korrigeret for sæsonudsving faldt beskæftigelsen med beskedne 1.000 personer fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011. Det fremgår af Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU) for 1. kvartal.

"Dansk økonomi er ved at tage et langt tilløb til et opsving, men det er her ikke endnu," siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

Med tanke på, at eksporten klarer sig fint, at ledigheden har toppet, og at hjemmemarkedsomsætningen også så småt er ved at røre på sig, så kunne man håbe, at beskæftigelsen også var begyndt at gå fremad. Det er imidlertid endnu ikke tilfældet. Der er i 1. kvartal 2011 stort set status quo i forhold til 4. kvartal 2010 - og beskæftigelsen ligger fortsat 17.000 lavere end på samme tidspunkt sidste år.

Det tager tid at vende udviklingen på arbejdsmarkedet
Dansk Erhverv forventer, at beskæftigelsen vil bevæge sig fremad i løbet af 2. halvår i år, og erhvervsorganisationen peger på, at det altid tager tid at vende udviklingen på arbejdsmarkedet:

"Både i opgangstider og nedgangstider er der en betydelig træghed i tilpasningerne. Arbejdsmarkedet er ikke ligesom en aktiekurs eller en valutakurs, der kan ændre sig fra dag til dag. Når først det går den gale vej, så bliver det ved med at gå nedad i en længere periode. Det er lidt ligesom at vende en supertanker," siger Bo Sandberg.

Nu også offentligt jobtab - iværksætteri kan spille en nøglerolle
Som noget nyt i kriseforløbet er den offentlige beskæftigelse faldet i de seneste ca. tre kvartaler. Den offentlige sektor holder derfor ikke i samme grad som tidligere en hånd under beskæftigelse og privatforbrug. Det er på kort sigt negativt for den økonomiske aktivitet, og det er en af årsagerne til, at Dansk Erhverv i vinter nedjusterede vækstskønnet for dansk økonomi i 2011.

Den begyndende nedgang i den offentlige beskæftigelse og den meget langsomme vending i den private sektor åbner for en vigtig nøglerolle for iværksætteriet i 2011:

"På den ene side har opsvinget ikke for alvor fået fat i den private beskæftigelse endnu. Og på den anden side er vi nu også begyndt at se fyringsrunder i den offentlige sektor, eksempelvis på hospitalsområdet. Det gør tilsammen jobmarkedet noget fastlåst - og i den situation er der flere og flere, der gør en dyd ud af nødvendigheden og starter for sig selv," siger økonom Bo Sandberg.


Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire