Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-11   -   Pressemeddelelse

Eksporten holder hånden under dansk økonomi

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i april på 10,1 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. højere end samme måned sidste år. Eksporten af varer er nu oppe på 2008-niveau, hvorimod importen fortsat er langt under 2008-niveau.

"Danmark har gennem det meste af krisen haft et overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget positivt til den danske økonomi perioden igennem. Foreløbigt i 2011 kan eksporten ligefrem karakteriseres som værende planken under dansk økonomi, set i lyset af de seneste nationalregnskabstal for 1. kvartal, hvor både privatforbruget, det offentlige forbrug samt investeringerne faldt," siger økonom Mira Lie Nielsen, Dansk Erhverv

Selvom en positiv betalingsbalance alt andet lige er sundt for økonomien, så peger Dansk Erhverv samtidig på, at den positive betalingsbalance i nogen grad er et symptom på en haltende indenlandsk økonomi:

"Der er ingen tvivl om at den stærke vækst på de nære eksportmarkeder har øget den danske eksport gennem en længere periode, hvilket er særdeles positivt. Omvendt så skyldes den positive nettoeksport i samme grad en yderst beskeden importfremgang i samme periode. Og det må desværre konstateres at den svage importfremgang i høj grad er et symptom på et yderst afdæmpet privatforbrug herhjemme. Så selvom den lave import forbedrer betalingsbalancen, så er dette nærmere et svaghedstegn end det er et styrketegn fra den danske økonomi," siger Mira Lie Nielsen og tilføjer:

"Importen er dog steget med 2,4 procent i april, ligesom vi registrerede en stigning i detailomsætningen i april-måned. Dette kan være spæde tegn på en stigende privat efterspørgsel herhjemme".

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire