Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Inflation: Danmark står foran stort selvmål

Den danske inflation var i juli 2011 3,0 pct. Til sammenligning var gennemsnittet i Euro-zonen 2,5 pct., mens gennemsnittet i hele EU var 2,9 pct. Vores prisstigninger er ganske høje, når det tages i betragtning, hvor i konjunkturforløbet, vi befinder os. Og 1. oktober står vi foran et stort, selvvalgt selvmål, når vi efter planen indfører fedtafgiften, som isoleret set vil hæve vores inflation med yderligere 0,2-0,3 pct-point. Høj inflation svækker både købekraft, privatforbrug og konkurrenceevne. Til sammenligning fortsætter det svenske økonomiske mirakel. Trods høj vækst "hinsidan", fastholder svenskerne en lav inflation på 1,6 pct.

"Trods recessionen ligger de danske prisstigninger på 3,0 pct. i den høje ende, når vi sammenligner med resten af EU og med vores nabolande. Det sætter den indenlandske vækst under fornyet pres, og vi kan ikke undskylde os med, at inflationen kommer til os udefra. Forleden kom det nemlig frem, at danskproducerede varer de seneste 12 måneder er steget med 10,2 pct., mens de importerede varer er steget med mere moderate 5,1 pct.," siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg.

Fedtafgift vil blot gøre ondt værre... og foreslås udskudt
"Vores høje inflation formindsker forbrugernes købekraft. Derigennem mindskes det i forvejen sløje privatforbrug. Oveni disse kendsgerninger har vi så i Danmark valgt at gå enegang ved at indføre en fedtskat pr. 1. oktober - en afgift, der isoleret set vil hæve inflationen med yderligere 0,2-0,3 pct. I den nuværende konjunktursituation foreslår Dansk Erhverv derfor fedtafgiften udskudt mindst et halvt år yderligere," siger Bo Sandberg.

Sverige har haft en heldig hånd i valutakurspolitikken
Den danske inflation er markant høj i betragtning af, at dansk økonomi befinder sig i recession. Til sammenligning buldrer svensk økonomi derudaf - men alligevel var inflationen på den anden side af Øresund i juli på beskedne 1,6 pct.

"Svenskerne har på mange måder haft en heldig og dygtig hånd i den økonomiske politik. Det er den stigende svenske valutakurs, der i det seneste år har taget toppen af inflationen på den anden side af Øresund," siger Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire