Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Danskerne er klar til øget digitalisering

Regeringen, KL og Danske Regioner har netop fremlagt en ny digitaliseringsstrategi, som skal gøre Danmark papirløst i 2015. Og danskerne er klar til at øge digitaliseringen, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv og IT-Branchen. Her svarer tre ud af fire, at de er åbne over for at kontakte offentlige myndigheder via internettet, hvis de bliver belønnet for det.

"Det er en ambitiøs strategi, som regeringen, KL og Danske Regioner har fremlagt, og potentialet er besparelser i milliardklassen. Vi skal dog passe på med at være naive og tro, at danskere bare af sig selv begynder at bruge de digitale muligheder. Vores undersøgelse viser, at næsten tre ud af fire er klar til at henvende sig til det offentlige via selvbetjeningsløsninger, hvis de bliver belønnet for det, og derfor er det oplagt at belønne borgerne for at ændre adfærd," siger Christian T. Ingemann, direktør i Dansk Erhverv.

Samme melding lyder fra adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard:

"Den fælles offentlige strategi er meget visionær, men vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får danskerne til bruge de digitale muligheder. I dag bruger kun 2 procent selvbetjening. Det er logik for burhøns, at brug af selvbetjening ikke kommer af sig selv. Danskere, der bruger selvbetjening, bør blive belønnet med kontant rabat eller ved at komme forrest i køen," siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen.

Både Dansk Erhverv og IT-Branchen er åbne for kontant belønning til de borgere, som henvender sig digitalt, og de bør have en hurtigere service. En undersøgelse fra KL, april 2011, viser, at kun 2 procent af al henvendelse til det offentlige i dag foregår digitalt, mens 48 procent foregår via brev og e-mail. 39 procent foregår ved telefonisk henvendelse, mens 11 procent foregår ved personligt fremmøde.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire