Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/08-11   -   Pressemeddelelse

Væksten kommer hvis vi undgår panikløsninger

Bruttonationalproduktet (BNP) voksede i andet kvartal 2011 med 1,0 procent sammenlignet med 1. kvartal, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. Den relativt lave vækst er alvorlig, men erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er mest bekymret for, at den lave vækst vil friste politikerne til panik-løsninger.

- Med dagens BNP-tal kan vi heldigvis forlade diskussionen om, at Danmark er i recession. Forhåbentlig kan vi også forlade diskussionen om, at politikerne i ren panik skal gøre yderligere for at stimulere dansk økonomi. De allerede aftalte reformer og vækstinitiativer skal nok sætte yderligere gang i væksten. Hertil kommer, at de offentlige lønninger vil stige i 2012 og øge rådighedsbeløbet og dermed privatforbruget, som er et af de steder, hvor væksten halter i dag, siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.

Han er bekymret for, at den igangværende valgkamp kan friste politikerne til at lancere nye initiativer, som skal forsøge at stimulere væksten på kort sigt, men i stedet ender med at øge gælden og hæmme væksten på langt sigt.

- Valgkamp eller ej, må vi ikke lade os friste af tanken om at finde et quick-fix, som kan skabe yderligere vækst. Det virker nemlig kun på kort sigt og efterlader os med øget gæld, der dermed hæmmer væksten yderligere. I stedet er det helt afgørende for vores konkurrenceevne og samfundsøkonomi, at vi får afskaffet efterlønnen, hævet pensionsalderen og i det hele taget holder fast i reformsporet, som er nøglen til fremtidens vækst, siger Christian T. Ingemann.

For yderligere information kontakt:
Kommunikationsdirektør John Veje, mob. 41 19 05 55.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire