Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-11   -   Pressemeddelelse

Stigende ledighed overrasker ikke

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed steg i juli med tusinde flere fuldtidspersoner end i juni måned. Stigningen kommer ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ikke som den store overraskelse.

Bruttoledigheden nåede ned på 67.567 (2,5 pct.) i juni 2008, og steg til 169.403 i juli 2010 (6,2 pct.). Siden februar 2010 har bruttoledigheden bevæget sig mellem 160 og 170.000. Bruttoledigheden faldt fra juli 2010 til april 2011, men ledigheden er nu steget i de seneste tre måneder i træk.

"Bortset fra gårsdagens positive vækst i BNP har de to seneste måneders nøgletal alle peget i retning af en økonomisk forværring. Det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, at ledigheden stiger for tredje måned i træk," siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.

Og fortsætter...

"Gældsproblemer i Europa og USA og en økonomisk afmatning på vores vigtigste eksportmarkeder, Tyskland og Sverige, har hen over sommeren ramt Danmark. Kombineret med en generel økonomisk usikkerhed og faldende privatforbrug resulterer det ikke uventet en stigning i ledigheden," siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann"

Og maner til besindighed...

"Særligt i en valgkamp kan den stigende ledighed være en fristende anledning til at lancere initiativer for at forhindre ledigheden i at vokse yderligere. Det helt afgørende lige nu er imidlertid at undgå panik og holde fast i de initiativer, der allerede er sat i gang for at stimulere væksten og dermed øge beskæftigelsen. Nye initiativer risikerer blot at
øge gælden og mindske udlandets tillid til dansk økonomi," siger Christian T. Ingemann.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire