Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/09-11   -   Pressemeddelelse

Ledigheden kommer skidt ind i tredje kvartal

Nye tal fra Danmarks Statistik giver begrundet frygt for, at ledighedstallene ikke er færdige med at stige, vurderer Dansk Erhverv.

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed steg i august med 1.000 personer. Den sæsonkorrigerede bruttoledighed udgør dermed 6,2 pct. af arbejdsstyrken.

"De seneste nationalregnskabstal viste en lille stigning i den private beskæftigelse i andet kvartal 2011. Augusts ledighedstal sammenlagt med de seneste måneders udvikling på de internationale markeder er derimod et ilde varsel for beskæftigelsesudviklingen i tredje kvartal," siger økonom Mira Lie Nielsen, Dansk Erhverv.

"De seneste par måneder har den internationale økonomi vist sig meget sårbar, hvilket især har givet udslag på finansmarkederne. Derved er der en begrundet frygt for, at ledighedstallene ikke er færdige med at stige i denne omgang. Det har således især været eksportsektoren, som har været den danske vækstmotor det seneste år. Men dystre vækstudsigter på eksportmarkederne vil med overhængende sandsynlighed smide grus i maskineriet og derved give udsalg i ledighedstallene," siger Mira Lie Nielsen.

Offentlige investeringer afhjælper noget, men...
"Den tidligere regering har effektivt pumpet penge ud i den danske økonomi i form af offentlige investeringer. Investeringer som især tog fart i andet kvartal. De vil delvist kunne modsvare de første stigninger i ledigheden. Dog skal man være opmærksom på, at det primært er byggesektoren, som gavner af disse investeringer, hvorfor der blot sker en flytning af arbejdskraft fra en sektor til en anden. Herudover er der grænser for, hvor meget man kan pumpe en enkelt sektor, uden det sætter sig i lønstigninger og derved tabt konkurrenceevne," siger Mira Lie Nielsen.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire