Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-11   -   Pressemeddelelse

Unges drømmejob er i en global og videntung virksomhed

Ny undersøgelse viser, at business-studerende verden over vurderer de globalt orienterede, videntunge servicevirksomheder som de allermest attraktive kommende arbejdspladser. Dansk Erhverv glæder sig over at have medlemmer flot repræsenteret på listen, men understreger samtidig, at virksomhederne ikke er kommet sovende til det gode image: kampen om de kræsne unge er benhård.

Hvad vil du være, når du blir' stor? Det klassiske spørgsmål har fået et twist i Universums globale "Index of employer attractiveness", som netop er offentliggjort. Undersøgelsen er baseret på mere end 160.000 handelshøjskole-studerende i ti lande, som har svaret på spørgsmålet "hvilken virksomhed vil du helst arbejde for?".

Globale og videntunge topper
Det er de globalt orienterede, videntunge servicevirksomheder, der topper listen. Google ligger nr. 1, KPMG, PwC, Ernst & Young og Deloitte lige i rap derefter, fulgt af Microsoft som nr. 6. At vi skal helt ned til nr. 7 på listen, før der er tale om et firma, der rent faktisk producerer noget, man reelt kan tabe over tæerne, overrasker ikke Dansk Erhverv:

"Det viser, at de unge har taget viden- og servicesamfundet til sig for fulde gardiner. De har luret, at det er fremtidens erhverv, at det er her, vi kommer til at se den største vækst og beskæftigelsesfremgang, og ikke nødvendigvis de klassiske produktionsvirksomheder som ellers har fyldt meget i billedet," lyder det fra markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen.

Employer branding i vækst
Søren Friis Larsen oplever, at virksomhederne langt fra er kommet sovende til det gode image. Der investeres mange ressourcer i rekruttering og employer branding, simpelthen fordi konkurrencen om de rigtige kandidater og kompetencer er blevet endnu hårdere.

"Kvalificerede medarbejdere er i sagens natur videnvirksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter, og de er rigtig kræsne, så det overrasker ikke, at mange virksomheder står på hænder for at lokke de rigtige til," lyder det fra Søren Friis Larsen.

For Dansk Erhverv er employer branding således en helt naturlig del af en virksomhedsstrategi, og ifølge erhvervsorganisationen blot et udtryk for, at man vil synliggøre det, man tilbyder og står for som virksomhed.

Det internationale aspekt giver karrieremuligheder
"Når disse virksomheder klarer sig så flot i undersøgelsen, så skyldes det jo først og fremmest, at de rent faktisk tilbyder nogle utrolige spændende jobs. De er internationalt orienterede, har enestående karrieremuligheder og kan udfordre nyuddannede med appetit på at lære," slutter Søren Friis Larsen.


Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire