Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-11   -   Pressemeddelelse

Detailhandlen er helt i knæ

Servicesektoren i almindelighed - og detailhandlen i særdeleshed - har skruet markant ned for fremtidsforventninger. Servicesektorens forventninger er faldet fra et nettotal på +10 i juni til -3 i september. Og det helt nye detailhandelsbarometer er faldet endnu mere markant fra +6 i august til -7 i september. Det sker under indtryk af den internationale gældskrise og det dybfrosne privatforbrug herhjemme

"Det kan godt være, at vi netop i disse dage oplever en vejrmæssig indian summer, men der er ikke meget sommerstemning over erhvervslivets fremtidsforventninger," siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

Fald i forventninger over en bred kam - tegner skidt for vækst og beskæftigelse

"Dagens nye tal er en meget vigtig strømpil. Det er blandt de første indikatorer på temperaturen i dansk erhvervsliv i 3. kvartal, dvs. efter den nye omgang af international gælds- og aktieuro, der satte ind i begyndelsen af august. Når samtlige erhvervshovedgrupper registrerer faldende forventningsdannelse og ordrebeholdning, så imødeser vi særdeles sløje nøgletal for vækst og beskæftigelse i 3. kvartal og for året ud i det hele taget," siger Bo Sandberg.

"Det er i øjeblikket både den faktisk registrerede omsætning og forventninger til den fremtidige omsætning, der svigter i servicesektoren. Det skyldes både den hjemlige nedgang i privatforbruget og baggrundstæppet af betydelig usikkerhed i international økonomi. Og så må man konstatere, at det nye servicefradrag, der blev introduceret i juni overhovedet ikke har virket. Man har desværre valgt en discountløsning og ikke taget ved lære af de positive svenske erfaringer," siger Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire