Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Udenrigshandlen skuffer

Ny tal fra Danmarks Statistik i dag viser, at Danmarks udenrigshandel er gået ned i gear i kølvandet på international aktieuro og gældskrise, idet både den sæsonkorrigerede eksport og import faldt i august med hhv. 2,5 pct. og 3,3 pct.

Den seneste runde af international uro på aktie- og valutamarkederne satte ind i begyndelsen af august. Derfor har tallene for udenrigshandelen i netop august været imødeset med både spænding og en vis nervøsitet.

"Som frygtet har den internationale økonomiske uro med rod i USA og Sydeuropa haft som konsekvens, at også den danske udenrigshandel er gået ned i kadence. Faldende international samhandel er dårligt nyt for dansk økonomi, selvom vi fortsat har solide overskud på udenrigshandel og betalingsbalance," siger Bo Sandberg, økonom i Dansk Erhverv.

Set på årsbasis ligger både eksport (7,1 pct.) og import (10,1 pct.) i august 2011 fortsat et pænt stykke over niveauet i 2010:

"Eksporten er fortsat den eneste rigtige pålidelige vækstmotor i den private sektor, men der er ingen tvivl om, at denne motor vil miste fart her i 2. halvår 2011 og formodentlig også i 2012," siger Bo Sandberg.

Et lyspunkt i dagens statistik er, at dansk eksport til nabolandet Sverige, bliver ved med at stige:

"I løbet af de seneste tre måneder er Danmarks eksport til Sverige steget med pæne 2½ pct. Det skyldes både, at svensk økonomi fortsat er betydeligt længere henne i opsvinget end Danmark og at den svenske krone i de pågældende måneder steg i kurs overfor DKK," forklarer Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater