Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/10-11   -   Pressemeddelelse

Fedtafgiften vil øge inflationen yderligere

Den danske inflation var i september 2,4 pct. Til sammenligning var gennemsnittet i Euro-zonen 3,0 pct., mens gennemsnittet i hele EU var 3,3 pct. Prisstigningerne er dermed stilnet lidt af, men efter indførelsen af fedtafgiften d. 1. oktober, må der forventes højere inflationstal for oktober og frem, vurderer Dansk Erhverv.

"De fortsat relativ høje prisstigninger er dårligt nyt for de danske familier. De høje inflationsrater betyder alt andet lige lavere realløn for mange privatansatte lønmodtagere og flertallet af de offentlige ansatte, og de bidrager dermed til at udhule købekraften. Derfor bliver det sværere at få gang i privatforbruget, når inflationen fortsat er høj, og det private forbrug er af stor betydning for dansk økonomi," siger chefanalytiker i Dansk Erhverv, Torben Mark Pedersen.

"De danske prisstigninger ligger en anelse under Tysklands, der er på 2,9 pct., men på vores andet store eksportmarked, Sverige, har de formået at holde prisstigningerne nede på 1,5 pct. på trods af højere vækstrater. Samme udvikling ses i Norge, der også har markant lavere prisstigninger end i Danmark. Det er ikke godt for den danske eksport og konkurrenceevne," siger Torben Mark Pedersen.

Fedtafgift vil øge inflationen og hæmme eksporten

"Den 1. oktober blev den meget omtalte fedtafgift indført, og den har derfor ikke påvirket tallene for september. Afgiften vil dog føre til højere inflationsrater i de kommende måneder, den vil skabe fortsat lavere reallønninger og dermed fungere som en stopklods for privatforbruget. Derudover vil eksporten også blive ramt, da det er en ekstraordinær prisstigning, som vores konkurrerende lande, såsom Sverige, Norge og Tyskland ikke vil opleve. Disse problemer vil blive forværret, når den nye regering gennemfører sine planlagte afgiftsforhøjelser, der også indebærer en forhøjelse af fedtafgiften," siger Torben Mark Pedersen.

Dansk Erhverv estimerer, at den vedtagne fedtafgift isoleret set vil øge forbrugerprisniveauet med 0,2-0,3 procentpoint. En fordobling af fedtafgiften vil selvsagt øge prisniveauet dobbelt så meget.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater