Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Servicesektorens forventninger styrtdykker

Servicesektoren har skruet markant ned for fremtidsforventninger. Det sker under indtryk af den internationale gældskrise og det dybfrosne privatforbrug herhjemme.

"Det er svært at finde lyspunkter i dagens konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik. Industri, byggeri og detailhandel ligger på samme negative niveau som de foregående måneder. Og helt galt så det i oktober desværre ud for servicesektoren, der over de seneste fire måneder har oplevet et fald på 20 point i den sammensatte konjunkturindikator - et lige så kraftigt fald, som da finanskrisen oprindeligt satte ind i efteråret 2008," siger Bo Sandberg, økonom i Dansk Erhverv.

Fald i forventninger over en bred kam - tegner skidt for vækst og beskæftigelse
"Dagens nye tal er indsamlet i september og er dermed en vigtig strømpil for temperaturen i dansk erhvervsliv i 3. kvartal, dvs. efter den nye omgang af international gælds- og aktieuro, der satte ind i begyndelsen af august. Når ingen erhvervshovedgrupper registrerer stigende forventningsdannelse og ordrebeholdning, så må man imødese sløje nøgletal for væksten i 3. kvartal og for året ud i det hele taget," siger Bo Sandberg.

EU-aftale kan forhåbentlig sætte en prop i hullet
"Det er i øjeblikket både den faktisk registrerede omsætning og forventninger til den fremtidige, der svigter i servicesektoren. Det skyldes både den hjemlige nedgang i privatforbruget og baggrundstæppet af betydelig usikkerhed i international økonomi. Man kan kun håbe på, at den nye EU-løsning for Euroen, Grækenland og bankerne kan være med til at sætte en prop i hullet, så styrtblødningen i erhvervslivets forventningsdannelse kan blive stoppet," siger Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire