Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/10-11   -   Pressemeddelelse

Behov for begavet vækstpakke

Når regeringen vil kickstarte dansk økonomi med 17,5 mia.kr., skal vi huske på, at Danmark som lille åben økonomi på godt og ondt er i de international konjunkturers vold. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener, at vi skal sikre alle danske virksomheders konkurrencedygtighed.

"Fremrykker man de offentlige investeringer, er det vigtigt, at man ikke ensidigt fokuserer på anlægsprojekter. Varige forbedringer af den fysiske infrastruktur gavner mobiliteten, men man skal undgå et for snævert og traditionelt fokus. I en moderne økonomi er det vigtigt, at også den digitale infrastruktur opprioriteres. Vi skal have styrket innovationsindsatsen i Danmark. Vi bliver aldrig billigst på løn på et globalt arbejdsmarked. Derfor skal vi være bedre, og her er innovationen et vigtigt middel," siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.

"Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom det er muligt at gennemføre yderligere ekspansive tiltag uden at vælte dansk økonomi, er risikoen, at man med et forsøg på en kick-start i 2012 og 2013, blot flytter arbejdsløsheden til 2014 og 2015. Når beskæftigelsen er faldet med ca. 170.000 og man sigter mod at understøtte beskæftigelsen med 8.000 job i 2012 og 11.000 i 2013, er det tydeligt, at man ikke skal forvente, at tiltaget afgørende vil ændre stemningen i økonomien," siger Jens Klarskov og fortsætter:

"Det værst tænkelige der kan ske for dansk økonomi er øgede offentlige udgifter, der på sigt mindsker mulighederne for øget jobskabelse i private virksomheder. Det er derfor afgørende at koble de fremrykkede investeringer sammen med reformer af udgiftsloft og bedre udgiftsstyring i kommunerne - som man kender det fra Sverige - således det sikres, at der bliver tilsvarende færre offentlige investeringer i årene efter 2013".

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire