Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/11-11   -   Pressemeddelelse

Kernesund betalingsbalance trods faldende udenrigshandel

Dagens tal fra Danmarks Statistik afslører et sæsonkorrigeret fald i eksporten på 1,8 pct. i september. Dermed begynder den internationale gældskrise så småt at vise sit ansigt i den danske udenrigshandel, men det er et mindre fald end ventet. Importen steg i september, og det er godt nyt for privatforbruget. Samtidig er betalingsbalancen kernesund.

"Gældskrisen og den fornyede aktieuro satte for alvor ind i starten af august. Siden er problemerne med den europæiske økonomi blevet udbygget. Vi har derfor endnu ikke set bunden. Men isoleret set, holdt udenrigshandlen skindet på næsen i september," siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

Stigningen i import
Importen steg med 1,1 pct. i september og det er ifølge Dansk Erhverv godt nyt. Den lav import er nemlig et symptom på det lave indenlandske forbrug.

Eksporten ophører som vækstmotor i 2012
"De internationale prognoser for 2012 er dystre og selv Danmarks to hidtidige vækstmotorer, Tyskland og Sverige, er på vej ned i gear. Danmarks vareeksport vil derfor uundgåeligt blive ramt. Den gode nyhed er dog, at vores eksportsammensætning ikke er så konjunkturfølsom, idet vi eksporterer nødvendighedsvarer som fødevarer, medicin og energi. Derfor vil faldet ikke blive så alvorligt - men nok til at man ikke skal forvente eksporten som vækstmotor i 2012," siger Bo Sandberg.

Kernesund betalingsbalance i fortsat plus
Dagens tal for betalingsbalancen i september viser, at det er sjette måned i træk med et overskud på over 10 mia. kr.

"Den danske betalingsbalance viser stadig meget flotte overskud. Det skyldes bl.a. den medvind, som de danske eksportører i 2010 og 2011 har haft på det svenske og tyske marked. Men det har også været et symptom på et haltende hjemmemarked. Den indenlandske efterspørgsel har været sløv i længere tid, og det har reduceret importbehovet," siger Bo Sandberg.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire