Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-12   -   Pressemeddelelse

Markant udvidelse af - Nej tak til reklamer - ordningen

Fremover kan også erhvervsadresser framelde sig reklamer og borgerne skal ikke længere gøre noget aktivt, når de skal genbekræfte deres fravalg af reklamer. Samtidig vil branchen styrke informationen til borgerne om, hvordan de kan tilmelde sig "Nej tak til reklamer"-ordningen.

En bred kreds af distributører, forbrugerrepræsentanter, offentlige myndigheder og annoncører er sammen med Forbrugerombudsmanden blevet enige om at fortsætte - og udvide - den gældende "Nej tak til reklamer"-ordning.

"Aftalen viser, at vi har en velfungerende model for "Nej tak til reklamer" med bred tilslutning fra aftaleparterne. Vi bakker varmt op om ordningen, som sikrer, at de som ikke ønsker reklamer på en enkel måde kan undgå at modtage dem," siger Mads Dahl Andersen, formand for brancheforeningen Danske avis, post og reklamedistributører (DAPOR) og samtidig adm. direktør for Danmarks største privatejede distributør af reklametryksager FK Distribution A/S.

Han understreger, at branchen har en stor interesse i at sikre, at kun de, som er interesseret i at læse reklamer modtager dem. Undersøgelser viser, at mellem 90 og 95 pct. af de nuværende modtagere læser reklamerne hver uge.

"Fremover vil vi bakke ekstra op om "Nej tak"-ordningen ved selv at distribuere mere information til borgerne om, hvor enkelt det faktisk er at framelde sig reklamer, hvis man måtte ønske det. Så er det op til borgernes frie valg, men vi er overbeviste om, at langt de fleste borgere også fremover vil være glade for at modtage den overskuelige information om produkter og tilbud i deres nærområde, som reklametryksagerne jo er," siger Mads Dahl Andersen.

På den baggrund ser DAPOR ikke noget behov for regeringens forslag om at vende ordningen på hovedet, så man fremover aktivt skal tilmelde sig reklamer.

"Med den markante udvidelse af "Nej tak"-ordningen og branchens øgede information til borgerne opnår vi i praksis det, som regeringen har efterlyst: Nemlig at kun de, som ønsker det, modtager reklamer. Vi ser derfor ingen grund til at genere de ¾ af danskerne, der er fint tilfredse med at modtage reklamer. Det er dokumenteret, at stort set ingen klager over, at "nej tak til reklamer" ikke respekteres. Faktisk modtager vi nærmest kun klager fra borgere, hvis deres reklamer en sjælden gang er udeblevet," siger Mads Dahl Andersen.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire