Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/02-12   -   Pressemeddelelse

Uændret antal lønmodtagere i 4. kvartal

I 4. kvartal 2011 forblev antallet af lønmodtagere uændret, og antallet er fortsat omtrent 5 procent lavere end inden krisen. Det er positivt, at den private beskæftigelse stiger en smule, mens antallet af beskæftigede i den offentlige sektor falder.

"Antallet af lønmodtagere over de seneste år har generelt været nedadgående. Ud af en befolkning på 5½ millioner er der kun godt 2 millioner fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Dette afspejler, at ledigheden de senere år er steget, at flere er gået på pension, og at et stort antal danskere i den arbejdsdygtige alder af den ene eller anden grund ikke er på arbejdsmarkedet," udtaler Søren Büchmann Petersen, økonom i Dansk Erhverv.

Han fortsætter:

"Det er afgørende nødvendigt at øge arbejdsudbuddet over tid, hvis det offentlige budget atter skal bringes i balance. Det er for passivt bare at vente på, at konjunkturerne skifter. Et af de værktøjer, der kan tages i brug, er en skattereform, der letter skatten på arbejde. Hvis man kan øge antallet af beskæftigede ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, vil det både mindske udgifterne til overførsler, og samtidig potentielt kunne øge skatteindtægterne."

Går man lidt ned i tallene viser det sig desuden, at beskæftigelsens fordeling mellem det offentlige og den private sektor forskydes, så der gradvis bliver flere beskæftigede i den private sektor - det er en positiv udvikling, som vil bidrage til genopretningen af dansk økonomi, der i den grad er afhængig af vækst i den private sektor.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater