31/10-12
-
Pressemeddelelse
Dansk underskud blegner i europæisk sammenhæng
Danmarks Statistik har netop offentliggjort en oversigt over offentligt underskud og gæld i EU-landene 2011. Igen ligger Danmark med et underskud på 1,8 pct. af BNP i den pæne og lave ende af bassinet, mens mange andre lande er ude på meget dybt vand - og EU-gennemsnittet er et underskud på 4,4 pct. af BNP.
"Dagens tal understreger endnu en gang, at arbejdsløshed og offentligt underskud er to størrelser, der er vanskelige at adskille. De massive underskud i Sydeuropa afspejler, at arbejdsløshedsprocenten mange steder ligger omkring 20 procent. Derfor stiger de sociale udgifter, og skatteindtægterne falder. I Danmark, hvor arbejdsløsheden trods alt er langt mere begrænset, er underskuddet derimod på et langt mere håndterbart niveau," siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.
"Samtidig adskiller dansk økonomi sig i den forstand, at den langsigtede holdbarhed rent faktisk er sikret. Ja tilmed har også de løbende offentlige underskud overrasket positivt i flere år i træk, mens væksten og beskæftigelsen har overrasket negativt. I det lys bør det ikke være kætteri at argumentere for, at det herhjemme vil være hensigtsmæssigt at fokusere mere på væksten og knapt så meget på den offentlige saldo i de næste par år," siger Bo Sandberg.
Naturligt med offentlige underskud i krisetider
"Der er ikke noget mærkeligt i at køre med et vist offentligt underskud i økonomiske kriseår - det er tværtimod en aktiv del af krisebekæmpelsespolitikken, idet der dermed kanaliseres efterspørgsel ud i økonomien. Det er bl.a. også derfor, at de to seneste skattereformer er underfinansieret i de første par år. Men den svære øvelse - som mange af EU-landene har forsømt - går ud på at konsolidere og reformere økonomien tilstrækkeligt i de gode år," siger Dansk Erhvervs cheføkonom.
Svært at begrænse underskud i Sydeuropa
"Sydeuropas dilemma er, at når man hæver skatterne og skærer på udgifterne i en krisetid, vil arbejdsløsheden uvægerligt stige. Effekten af den stigende arbejdsløshed kan i sig selv være så kraftig, at budgetforbedringen helt udebliver. Samtidig vil finanspolitiske opstramninger i en krisetid mindske BNP. Da gælden typisk måles i forhold til BNP, bevirker dette, at gældsbyrden faktisk vokser. Det er desværre den udvikling, som vi pt. oplever i Spanien og Grækenland, hvor smertefulde reformer indtil videre ikke har medført faldende gældsbyrde," slutter Bo Sandberg.
For mere information:
Cheføkonom Bo Sandberg på 28503819 eller bsa@danskerhverv.dk
Relevant information
http://www.danskerhverv.dk