Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/07-13   -   Pressemeddelelse

Eksporten er aftaget som vækstmotor

Eksporten faldt 0,7 procent i maj i forhold til april i år. Set over et år er eksporten steget med sølle 0,6 procent. Det er især den økonomiske smalhals blandt vores nærmeste samhandelspartnere, der har trukket i nedgående retning. Vi skal takke landene udenfor EU - og især BRIK-landene - for, at dansk eksport ikke har oplevet et direkte fald det seneste år.

"Eksporten har i de seneste år været med til at holde hånden under dansk økonomi. Men eksporten tabte terræn i 2012 i takt med afmatningen i Eurozonen. Denne udvikling har holdt ved ind i 2013 og resulterer i, at der set over det seneste år kun har været en meget lille stigning i eksporten. Dermed bidrager eksporten ikke længere nævneværdigt til den økonomiske vækst i Danmark. Det kan også aflæses i den nulvækst, der har været i BNP i første kvartal 2013", siger Andreas Kildegaard Pedersen, økonom i Dansk Erhverv.

Hos erhvervsorganisationen er man efter dagens tal ikke længere helt så optimistisk i forhold til eksportens vækst i 2013.

"Hvis vi overhovedet kommer til at se en vækst i 2013 vil den skyldes en voksende eksportandel til BRIK-landene og USA. Tallene fra seneste årsperiode vidner om det samme. Eksport til EU-landene faldt 1,4 procent, mens eksporten til lande udenfor EU steg 3,9 procent. Og eksporten til BRIK-landene steg isoleret set med hele 29,1 procent", siger Andreas Kildegaard Pedersen.

"Hvis eksporten falder alt for langt, skal dansk økonomi til at være mere selvbærende, med indenlandsk privat efterspørgsel og flere investeringer. Det har der i den seneste måned heldigvis også været tegn på at den snart kan blive. Positive nøgletal for forbrugertillid og boligmarked varsler bedre tider, men det er for tidligt at konkludere et opsving, før BNP-væksten rent faktisk har vist sig at være positiv over en længere periode", siger Andreas Kildegaard Pedersen.

Relevant information

http://www.danskerhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire