Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/12-13   -   Pressemeddelelse

Julehandlen kom godt fra start

Julehandlen er kommet godt fra start, når man ser på dankortomsætningen i starten af december, viser nye tal fra Nets. Udviklingen ligger fint i tråd med beregninger af årets julehandel fra Dansk Erhverv, som indikerer, at julehandlen lander på ca. 8 mia.

I gennemsnit bruger danskerne Dankortet omkring 10 pct. oftere i december end i løbet af årets øvrige måneder. Tendensen ser ud til at holde i 2013, hvor danskerne i de første 10 dage i december har brugt Dankortet 31,2 millioner gange, hvilket ligger 11 pct. over brugen i de øvrige måneder i 2013, viser tal fra Nets.

"De nye tal vidner om, at julehandlen er kommet godt fra start. Det samlede dankortforbrug i starten af december måned er i år steget med 300 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år, og det har butikkerne brug for efter et sløjt 2013," siger Henrik Hyltoft, Markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv har estimeret, at den samlede julehandel i butikker og e-handel i år bliver på omkring 8 mia. kr.

"Selvom tallene viser, at julehandlen er på rette vej, er det endnu for tidligt at vurdere, om vi når helt i mål med en stigning i julehandelen i 2013. Det afhænger af, om vi får en flot slutspurt, hvor danskerne fortsat svinger Dankortet flittigt," siger Henrik Hyltoft.

Julehandel er defineret som meromsætningen i danske forretninger, der går til julegaver og juleaktiviteter og rækker ud over almindelige dagligdagsindkøb i december måned.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire